I hele Marias barndom var Niels ikke en typisk bror som en de fleste kender. Sådan begynder vores snak med Maria en tilfældig sommerdag vi mødes. Maria er idag voksen, har hendes egen familie, arbejde, børn og en mand. Maria er blevet meget optaget af vores blog og fortæller at hun kan genkende rigtig mange af de oplevelser og emner der beskrives. Det er dejlig befriende læsning selvom jeg desværre ikke selv fik mulighed for at komme på et søskendekursus som barn. Hvis jeg havde tror jeg, at der havde være flere ting som ville have været nemmere.
Niels var 4 år da Maria blev født og de boede sammen med deres far og mor i en
forstad til København. Niels kunne ikke hjælpe Maria med lektierne eller tage
med på legepladsen. Men Niels, som har Downs syndrom har givet Maria noget som
ingen anden bror har kunnet give – betingelsesløs kærlighed. For Niels er altid
glad og han glæder sig altid til at Maria kommer forbi på hans opholdssted. I
dag er begge voksne godt op i 20 erne og smakken med Maria har givet inspiration til dette indlæg. Maria fortæller om en barndom som ind imellem også var præget af
store udfordringer. Det blev til en meget lang samtale som var så god at vi har
valgt at opdele den over flere blog indlæg. Jeg synes min barndom både har haft
sine op- og nedture. Jeg oplever at jeg blev meget moden allerede da jeg var
ganske ung fordi jeg både tog og fik et stort ansvar i familien. I begyndelsen
husker jeg ikke ret meget af Niels handicap, kun nogle voldsomme skrigeture når
vi var i supermarkedet. Jeg troede det var helt normalt, men som årene gik fandt
jeg ud af, at Niels var handicappet. Jeg opdagede at Niels var anderledes og at
andre børn på min alder havde andre søskende. Dengang var det ikke muligt at
møde andre søskende, så jeg kan kun anbefale, at hvis du som barn har en bror
eller søster med et handicap og får mulighed for det: Så tag imod og kom afsted
på søskendekursus. Det vil helt sikkert kunne give dig noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar