På søskendekurser som Ådalskolen i Ringsted udbyder giver børnene
udtryk for, at læring ikke kun foregår i de planlagte aktiviteter- og undervisningssituationer.
De fortæller faktisk i høj grad læring gennem de mange uformelle snakke med
hinanden og fodboldkampene og legene i gymnastiksalen. Her taler børnene om
dagligdagens problematikker og udveksler gode idéer til, hvordan de lettere kan mestres. Et eksempel er Rasmus, som har en lillesøster med infantil autisme.
Samtalen drejer sig om at det er så svært for ham, at forstå hans søster fordi hun intet
sprog har og så er Rasmus i øvrigt bange for at blive drillet at de andre henne
i skolen. Da de andre børn også har søskende med et handicap kan flere af dem nemt
kende det, som Rasmus fortæller. Spørgsmålet åbner op for en snak på fodboldbanen
om hvordan de andre børn klarer deres søskende og en oplagt mulighed for at dele tips
og erfaringer. Rasmus lærer i høj grad af de andre søskende og den oplevelse er
for børnene en total win win situation. Vi voksne vurderer, at snakkene medvirker
til at styrke relationerne blandt børnene på søskendekurset og er meget relevante.
Et vigtigt skridt på vejen er at være opmærksom på disse søskendeoplevelser og at
synliggøre de gevinster, der kan være for den enkelte søskende samt udveksle
idéer til, hvordan man kan arbejde med at støtte op om disse grupperelationer. Vores
erfaring siger os, at sammenholdet virker som en stor motivationsfaktor for at
komme af sted, knytte nye venskaber og gennemføre kurset med succes for den
enkelte. Et søskendekursus har en meget stor betydning. Kurset varer sammenlagt
42 timer og foregår over cirka 3 måneder. Der indgår ca. 12 børn, både
drenge og piger og aldersgruppen er de 9-12 årige. Næste mulighed for et
søskendekursus på Ådalskolen er i marts 2016. Send os en mail og reserver allerede nu en
kursusplads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar