lørdag den 25. juli 2015

Jo mere du giver jo mere får du tilbage

Vi vil ikke komme med en lang udredning af begrebet ”ligeværdig fælles læring” men blot konstatere, at det er det fundament Ådalskolens søskendekursus i Ringsted bygger på. Vi tror på, at hvad der er relevant og meningsfuldt beskrives af den, som skal lære og må opdages af den, som skal lære, at læring er en konsekvens af erfaringer og at samarbejde giver muligheder. Når søskende investerer kræfterne på et søskendekursus udvikler de også en bedre fornemmelse af deres eget selvværd. Læring er derfor en udviklingsproces som karakteriseres ved en fri og åben kommunikation, accept, respekt og retten til at begå fejl og blive klogere. Vi tror på at enhver oplevelse af virkeligheden er unik og vi har flere gange oplevet at efterhånden som børnene bliver mere opmærksomme på hvordan de lærer og løser udfordringer, bliver de også bedre til at videreudvikle og modificere deres egen måde at lære og handle på. De bliver gode til at holde fast og huske på læringen fra søskendekurset. Arbejdet, ansvaret og udbyttet er nemlig op til alle, som er deltagere på søskendekurset. Jo mere du giver jo mere får du tilbage, som en af vores 12 årige piger fra sidste søskendekursus sagde.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar