Søskende udtrykker naturligvis også, at der er mange positive fordele
ved at have en bror eller søster med et handicap. Det kan være en højere grad
af tålmodighed, tolerance, medfølelse/empati og naturligvis en sand
multikunster i konfliktløsning. Alt sammen rigtig gode sociale
kompetencer som er styrkende for børnene. Kompetencerne og styrkerne giver børnene
selvtillid, når de står overfor at skulle håndtere andre udfordrende situationer senere i livet. Trods minimal forskning på området er der alligevel belæg for at sige,
at børn oplever deres forhold til deres søskende med et handicap som positivt
når:
- Når de har en forståelse for deres søskendes handicap
- Når de får støtte til at forstå hvordan de bedst håndterer deres
søskendes udfordringer
- Når de oplever positive reaktioner fra forældre og jævnaldrende
kammerater til deres bror eller søster
Søskende fortæller, at der gerne vi have at deres forældre hjælper dem
med at finde på fælles aktiviteter sammen med deres bror eller søster. Det kan
bare være simple aktiviteter og de behøver ikke at kost mange penge. Søskendes
tilknytning til hinanden er livslang og en søskende vil sandsynlig være det
menneske som kommer til at være mest sammen med barnet som har et handicap.
Nogle søskende fortæller også at forældre gerne må forberede dem på de mange
forskellige reaktioner omverdenen ofte har og særligt hvis det er et synligt
handicap, hvor barnet sidder i kørestol, har et anderledes udseende eller
synlig adfærd. Sørg også for at fortælle søskende om hvad handicappet indebærer og hvad søskende kan forvente. Inddrag dem svarende til deres alder og ikke mindst modenhed. Ikke for meget og ikke for lidt – det er en balance gang, som man må
forsøge sig med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar