Børnenes evaluering af søskendekurset

Jeg vidste ikke rigtig, hvad et søskendekursus gik ud på, da min mor en eftermiddag tilbage i februar kom og sagde, at hun havde meldt mig til. Et søskendekursus er for børn, som har en bror eller søster med et handicap og en mulighed for at lære mere om handicap og tale med andre jævnaldrende børn. Jeg havde i begyndelsen forstillet mig, at de voksne sagde, du kan gøre det og det. Men sådan er det ikke foregået. De voksne ledere på søskendekurset har sådan spurgt mere ind til os børn, om hvad vi kunne bruge fra de andre søskende. Det syntes jeg, at jeg har fået meget ud af. Egentlig ved jeg jo godt noget af dét, vi sidder og snakker om på søskendekurset, men der er også rigtig meget som jeg ikke snakker om, f.eks. når der er et eller andet der går mig på. De voksne er gode til at spørge ind til det så jeg kan få sat nogle ord på. Det giver en ro i kroppen. Jeg syntes Ådalskolens søskendekursus virker rigtig godt. Man får ikke kun sit eget blik, man får også andres, og hver gang er der en, der har noget at fortælle. F.eks. havde vi en der hedder Anne, hun havde på et tidspunkt et virkelig dårligt forhold til sin lillesøster. Så er de voksne gode til at fange det og spørge hvad vi andre tænker om det? Har I nogle gode råd til hvad Anne kan tænke? ”Det fik vi så snakket om. Jeg husker, at Anne synes det var meget rart, at få andres indblik på det. Det var ikke svært at bidrage med noget, fordi man kender alle de andre børn efter nogen tid. Der har været en åben stemning og en positiv energi. Jeg åbnede mig mere i forhold til, hvad jeg gjorde til dagligt. Jeg kan snakke mere personligt nu, uden sådan rigtig at tænke over det, ikke kun i min familie, men også mere generelt i klassen. Det har været rigtig rart at være på søskendekursus. Man er gået derfra hver evig eneste gang og tænkt, det var sgu da meget rart det her. Nu er jeg sådan 50 procent gladere i dag.