søndag den 10. maj 2015

Tak for denne gang

Ådalskolens søskendekursus er slut for denne gang. Vi vil gerne sige dig tusind tak fordi du var med og særlig fordi du var med til at bidrage med et så fantastisk kursus. Den måde du har været på har hjulpet mange af de andre søskende, givet os voksne ny inspiration, energi og ved fælles hjælp er I alle sammen kommet et skridt videre i Livets flod. 
Vores søskendekursus læner sig op af det ordsprog som lyder:
“Don't cry because it's over, but smile because it happened”. Hvis vi oversætter det til dansk betyder det “græd ikke over at det som er slut men smil fordi det fik lov at ske”.
Nogle mennesker lever det meste af deres liv i fortiden og beklager sig over alle de tabte øjeblikke. Andre lever i fremtiden og med en evig bekymring om, hvad det næste øjeblik vil bringe. Alligevel vil det at leve i nuet, nyde de nuværende øjeblikke sammen med din familie og dine søskende være en rigtig god grøn tanke, som vi håber du også tager med dig fra søskendekurset udover kammeratskab, fodbold, fjolleri og alt det andet sjove. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar