Søskende har betydningsfulde bidrag

”At have en bror med et handicap kan godt nok være udfordrende, det ændrer hverdagen og mange forskellige følelser opstår” sådan siger Tobias som er 12 år. Han er ligesom mange andre drenge glad for fodbold og computerspil. Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det siger Tobias, da vi spørger ham hvordan det er at være lillebror til en dreng som har et handicap. Tobias fortæller, "hjemme hos os er min storebror i aflastning et par dage hver uge. Det giver mig og min lillesøster mulighed for at lave noget sammen med vores forældre for når min storebror er hjemme kræver han rigtig meget af vores tid". Min storebrors handicap fører til store anderledesheder i min familiens almindelige hverdag og den måde den fungerer på. Han bliver temmelig ofte hverdagens omdrejningspunkt. Både med hensyn til hans svingende adfærd, de praktiske gøremål og aktiviteter. Min storebror har autisme og det er meget vigtigt for ham, at vide hvad der skal ske og i hvilken rækkefølge. Ellers kan han nemt blive forvirret og ”køre op”. Oplevelserne hos min søster og jeg er mange og meget forskellige. Nogle af de følelser, som vi ofte oplever, er kærlighed, vrede, sorg, fortvivlelse, afmagt, jalousi, ensomhed, skyld samt en følelse af at være overset. Det kan være svært at integrere de mange forskellige følelser, ikke mindst da min søster og jeg ofte føler os overladte til os selv og ikke rigtig har nogen at snakke med. Det var i virkeligheden først da jeg deltog på et søskendekursus i Ringsted, at jeg for første gang oplevede et sted, hvor det er muligt at sætte ord på oplevelser og tankerne, give udtryk for følelserne og dele mine erfaringer. Netop at høre, at andre børn har oplevelser, som minder om mine egne. Gruppeleder fra Ådalskolens søskendekursus John Quist Frandsen fortæller, at mange søskende oplever det som en rigtig stor hjælp at tale med andre børn og det er helt tydeligt, at det bryder med den isolation og den anderledeshed, som nogle gange omgiver børnene.