mandag den 30. august 2021

Fedt at være tilbage på banen igen

Når Ådalskolen i lørdags åbnede op for endnu et søskendekursus er det igen med tårnhøje forventninger om et givende- og udbytterigt kursus. Denne gang efter en meget lang Corona pause. Fedt at være tilbage på banen igen.

Givende bliver det altid for hvert søskendekursus er nyt og anderledes for det er nemlig de deltagende søskende, som i den grad er med til at sætte dagsordenen og give indholdet. Vi som gruppeledere har en plan og kender en vej, men det er søskende som er bidragere med indholdet. Sidste gang vi havde kursus var det store samtale emne ”alene tid”. Her kommer et lille sammendrag af de mange snakke. Børn som har en bror eller søster med et handicap har en gang i mellem behov for tid alene med forældrene, hvor de mærker din opmærksomhed. Det kan være en god idé, at man hver uge afser tid til at lave noget sammen, som søskende godt kan lide. Det kan f.eks. være at læse en bog, spille et spil eller bage en kage. I familier med større søskende kan det måske være en idé at lave en fælles kalender, hvor I skriver ind, hvornår den næste undersøgelse eller behandling er, og hvem af forældrene der er med på hospitalet. Så kan børnene altid kigge der og I kan også skrive søskendetid ind i kalenderen. Så kan søskende hele tiden se, hvornår der er alenetid med forældrene. Her er det vigtigt, at aftalerne om alenetid naturligvis også overholdes ellers kan det opleves som en mangle hos søskende. Christian som var en af drengene på søskendekurset sagde, at ”alene tid er guld tid”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar