tirsdag den 17. august 2021

Et stort plus at være sammen med ligesindede

Når vi på Ådalskolen holder søskendekurser for børn og unge, er et af de helt essentielle budskaber, at de ikke er alene: ”Nogle bliver faktisk overraskede, når de kommer ind ad døren: ”Hold da op, her er 10 andre; og jeg troede, at jeg var den eneste. ”Det børnene får allermest ud af og har allermest behov for, er at tale sammen om de ting, de har tilfælles: ”Det øjeblik, der er så forløsende, er når en siger: ”Sådan er det også hjemme hos mig.” ”Nå? Hvad gør du så, når det sker? og så går snakken. ”Jo flere ekstra personer, vi sætter i spil omkring dem, jo nemmere er det at være i. En ting som børnene tit oplever i mødet med ligesindede er, at deres udfordringer bliver sat i det rette perspektiv og at deres erfaringer bliver delbare. For eksempel var der en bror på søskendekursus, hvis bror, der var multihandicappet og altid lå ned, fik sondemad og ikke havde noget sprog. Undervejs på kurset sagde drengen ikke ret meget og vi som gruppeledere undrede os over hans tavshed og vi tvivlede på om han fik det rette ud af det. Men da forældrene kom for at hente ham sent om eftermiddagen, fortalte de, at han var kommet hjem og havde fortalt: ”Vi er bare så vildt heldige, ved I det? Tænk der er nogle der har søskende, som slår dem. Men min bror smiler bare altid, når jeg kommer ind i stuen”.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar