Som søskende kan man føle både vrede, afmagt og tristhed.
“Vrede, afmagt og tristhed
er alle helt naturlige følelser, som mange søskende på tidspunkter oplever. Det
er ikke hensigtsmæssigt at fornægte følelser, men man kan i stedet forsøge at
forholde sig til dem. Det er naturligt at være vred og ked af det, for det er
hamrende uretfærdigt, at en, som jeg elsker, har fået en diagnose og det på
virker hans eller hendes liv i en stor eller lille grad. Det er dog også helt
naturligt ikke at reagere med stærke følelser og det er ikke nødvendigvis
ensbetydende med, at problemerne kommer op igen på et senere tidspunkt. Vi er
meget forskellige som mennesker og det er vigtigt at huske på, at vi dermed
også tackler udfordringer i vores liv meget forskelligt. Det er altså
individuelt, hvornår der kommer en reaktion og om der overhovedet kommer en
reaktion,” fortæller John. Søskende kan føle, at den bror eller søster som har
et handicap får al opmærksomheden derhjemme og at søskendes egne behov glemmes
eller overses. Der kan derfor nemt opstå en slags ubalance i forholdet mellem søskende
og den bror eller søster som har et handicap som begge naturligvis skal prøve
at forholde sig til. Som søskende vil man typisk op gennem barndommen komme til
at påtage sig flere og flere roller i relationen til den som er handicappet.
Det er centralt, at ingen kan klare at være ”på” konstant uden at få egne behov
opfyldt og tilgodeset. Derfor skal man være opmærksom på det, tale om det og
gøre noget ved det. Som familie skal man sikre sig, at det hele ikke hele tiden
drejer sig om handicappet, men samtidig må det modsatte heller ikke gøre sig
gældende. Begge yderpunkter kan være udfordrende,” siger John og fortsætter omkring
behovsafdækning. “Alle behov har krav på at blive hørt også selvom man kan
opfatte behovet som mere eller mindre rimeligt. Et eksempel kunne være det at
have kammerater på besøg. Nogle gange fortæller søskende at hvis de har
kammerater på besøg så prøver deres bror eller søster at ”snuppe dem” altså at
overtage legen og samværet. Det kan godt være en svær situation at stå i og udfordringen
er afhængig af, hvilken alder der er tale om.
Hvad sker der, når søskende føler, at han eller hun skal være glad og givende hele tiden og gerne vil hjælpe?
“Det er også en
udfordrende situation. Mange mindre søskende vil rigtig gerne hjælpe mest
muligt, men det er ikke det bedste på den lange bane. Det er ofte udfra et
misforstået hensyn, at søskende vil hjælpe til med det hele. Samtidig skal man som
forældre forholde sig til, om der kan ligge andre ting bag. Virkeligheden kan være
præget af at søskende ønsker at få en bekræftelse på det de udretter i familien
eller en skyldfølelse i forhold til en bror eller søster med et handicap. Igen
handler det om at få en god dialog, hvor man prøver at være ærlig og forsøger
at sætte ord på tingene, som de er. Prøv at starte med at mærke efter, hvordan
man som for eller far har det og tal så sammen om det”, forklarer John.
Må søskende have lov at tage en pause fra det hele?
“Ja, det er vigtigt,
at søskende også kan lave ting alene, med andre og især med god samvittighed. Søskende
kan udgøre langt mere for relationen, hvis vedkommende husker på at ”tanke op”
udenfor relationen. Ofte skal søskende skubbes lidt på vej og selv opleve, at
det godt kan betale sig at ”tanke op” udenfor. Mange søskende fortæller, at de
oplever, at hvis der kommer en god snak i gang om emnet, er det meget nemmere
at lave noget hver for sig”.
Hvor kan man starte?
Afhængig om det er en stor eller mindre søskende er det vores mening at man som forældre skal starte med at fortælle børnene om deres brors eller søsters funktionsnedsættelse så snart der er en interesse. Viden er altid med til at give en vis forståelse og ro. Der findes desværre ingen hurtige eller nemme tricks til lige at løse det hele og der skal som oftest en lang række gode snakke til. Mange forældre begynder med noget simpelt som opleves i hverdagen nemlig konflikter. Konflikter beretter mange søskende om når vi møder dem på søskendekurserne og dem oplever de fleste. Så, hvordan tackles konflikter i en familie når et af børnene har helt andre forudsætninger for at kunne forstå dem. Først og fremmest handler det om at kunne forstå hvad der er på spil og om at afgøre om det kan ”betale sig”. Nogle gange kan et handicap gøre at det simpelthen ikke kan betale sig at indgå i konflikter fordi barnet ikke forstår hvad der sker og ligger på et lavt kognitivt niveau. I disse tilfælde bør man lære søskende at undgå at komme i en konflikt fordi den er dømt til at mislykkedes. Mange søskende fortæller om dette som en uretfærdighed de oplever fordi deres bror eller søster så bare ”får deres vilje”. Dette er dog ikke tilfældet og netop sådan betragtninger er vigtige at tale om i familien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar