Vi tager den derfra...

Jacob er en af de søskende som har deltaget på efterårets søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted og fortæller de andre søskende om en hverdag som er meget anderledes end de flestes. Hans storebror er et år ældre en ham selv har diagnosen autisme og ADHD. En kombination som ifølge Jacob stiller meget store krav til familien og til omgivelserne. Jacobs storebror bruger rigtig meget energi på at skabe et system i hans eget hoved. Problemet med hans system er bare, at det er meget ufleksibelt så når du eller andre reagere anderledes end det han forventer, vælter hans verden og den uhensigtsmæssige adfærd opstår. Det har i mange år været rigtig svært for Jacob at forstå denne uforudsigelighed og navnlig ”at skulle stå på mål” for hans adfærd og de mange konflikter. Det har slidt på de 2 drenges søskendeforhold. På Ådalskolens søskendekursus kom Jacob en af lørdagene til at snakke med en anden dreng som kender til det samme. Hjemme hos ham har de skabt et særligt system som hjælper hans lillebror. Grundlæggende handler det om at give svar på så mange HV - spørgsmål som muligt.

Det kan gøres visuelt ved hjælp af piktogrammer eller ved hjælp af tekst i form af et dagskema.

Jacobs storebror skal have svar på:

Hvad skal han lave?

Hvem skal han lave det sammen med?

Hvordan skal han lave det?

Hvad skal han lave bagefter?

Disse punkter kan man give svar på ved hjælp af piktogrammer. Jacobs storebror har også en nedsat forestillingsevne og derfor skal han have svar på:

Hvornår skal han lave det?

Det kan man gøre ved hjælp af et visuelt ur. Man stiller uret feks. ½ time før en ny aktivitet, på den måde forbereder man ham på det nye skifte.

Hvor længe skal han lave det?

Man stiller uret når aktiviteten begynder, på den måde giver man ham overblik over aktiviteten og hjælper ham til at fastholde koncentrationen, imens man skaber ro og tryghed.

Nu kommer det sidste og det der i mange tilfælde er det vigtigste - at give ham svar på:

Hvorfor skal han lave det?

Man forklarer det for ham konkret og visuelt (feks, ved hjælp af en social historie) sådan han forstår hvad formålet og ideen er.

Nogle gange kan det være godt med belønninger og hjemme hos os bruger vi humør ikonet "smile".

Når vi i min familie har givet min storebror svar på alle disse spørgsmål, er verden for ham som oftest blevet mere forudsigelig og tryg. Mine forældre og de omgivelser der er omkring ham tager ansvaret for hans trivsel og vi oplever at hans verden ikke vælter så nemt. Når det alligevel sker må vi ”tage den derfra” som min far siger, når bare vi har gjort det bedste vi kan fra begyndelsen.