Ret så ofte hører vi fra de gamle søskende som har deltaget på Ådalskolens
søskendekursus i Ringsted. Det er vi naturligvis meget glade for, både for den feedback vi
får fra jer, men selvfølgelig også over at høre, at det går jer godt derude.
Forleden
dag ringer Daniel som i dag er 16 år. Han var deltager på Ådalskolens
søskendekursus for flere år siden og fortæller at søskendekurset gjorde en meget mærkbar forskel for ham. Vi har fået lov af Daniel til at bringe hans historie
her på bloggen til inspiration for andre søskende. Når Daniel ser tilbage,
kunne han som lille dreng godt have brugt hjælp i forhold til at takle det at have
en storebror, der er udviklingshæmmet. Han husker, at der hele tiden blev talt i familien om, hvad man kunne gøre for Martin som han hedder, men aldrig et ord
om, hvad man kunne gøre for mig. Lige indtil den dag, at min mor fandt en folder på
biblioteket om et søskendekursus i Ringsted.
I dag har Daniel ikke længere det
samme behov for hjælp til at forstå hans storebrors handicap og hans egen rolle
i familien, men han kan meget nemt forestille sig, at andre børn kan have det
behov ”altså et søskendekursus, hvor målet er at møde andre børn på ens egen
alder som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap og
hvor man bare kan komme og ventilere lidt, få styr på eventuelle frustrationer
og så gå hjem igen med fornyede kræfter til glæde for både en selv og søskende”. Derudover var det rigtig sjovt, der var masser af fis og ballade og fjolleri.
Set i bakspejlet siger Daniel, at det er vigtigt, at alle i familien overfor
hinanden tilkendegiver en accept af, at tingene er som de. ”Ikke fordi den, der
har et handicap, skal føle sig som en byrde, men lige som det er vigtigt, at
familien forstår hans særlige behov, er det meget vigtigt, at han forstår, at
det også er hårdt for de andre i familien. ” Hvis det altså kan lade sig gøre
at forklare ham det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar