Vi lærer at forstå vores søskende fortæller Mikkel

Langt de fleste søskende som har en bror eller søster med et handicap er vant til at gå på kompromis i forholdet til at samarbejde med ens bror eller søster der har særlige behov eller et handicap. Søskende har lært "at bøje af", acceptere, affinde sig med det, trække sig, sige "pyt" og vente. Sikke en viden og sikke en lærdom. Det er stærkt at lytte til og endnu stærkere, når børnene inviterer hinanden ind i deres "indre verden". Børnene på søskendekurset bruger hinanden og der er plads til både alvor og en masse fjolleri. Det er ganske simpelt en del af kursusrammen fortæller en af gruppelederne John Quist Frandsen. At blive "inviteret indenfor" kræver tryghed og ydmyghed og den ingrediens forsøger vi at skabe på kurserne for det er her der for alvor sker en forandring. En forandring som vi har erfaret er med til at skabe den robusthed som er så vigtig for søskende.

  
Barnet med handicap er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. 

”Hvis jeg vil lege med min bror, må jeg være indstillet på, at det er ham, som bestemmer” sådan fortæller Mikkel på 10 år som i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus. Et faktum som han efterhånden har lært sig selv og som han må acceptere. Alligevel kan det godt være svært siger Mikkel, fordi vores leg tit ender i konflikter. 

Andre søskendebørn oplever også, at de bliver skældt ud eller slået af deres søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at de ikke kan have den almindelige søskenderelation, som de oplever hos deres venner, og føler det som et stort savn. De kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når de prøver at etablere en kontakt, som noget meget sorgfuldt. Nogle søskendebørn kan udvikle sig til at blive overansvarlige, og kan nærmest få rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende. 

Når børnene deltager i et søskendekursus i Ringsted får de hjælp til at sætte ord på deres søskenderelation og de får styrke og mod til at opdage at deres bror/søster er anderledes. Altså på flere områder er deres bror eller søster anderledes og det sætter børnene deres egne ord på. Nogle børn med handicap har ikke nogen eller ganske få venner, og de står måske udenfor i skolen og bliver ofte genstand for mobning og drillerier. Det er sorgfuldt for søskendebarnet, der naturligvis gerne vil kunne beskytte og forsvare, at se sin bror/søster have det så svært, uden rigtigt at kunne gøre noget. Det giver frustrationer, og kan også blive vendt til vrede og had mod sin søskende. 

Selvom de intellektuelt godt kan forstå, at det er handicappet og ikke deres bror/søster, som de er vrede på. Alligevel kan det godt være svært men "så er det godt at kunne fortælle det til nogle andre som forstår hvad jeg mener", siger Mette som også deltager på søskendekurset dette efterår.