Søskendekursus august kom til en fantastisk afslutning i søndags, men naturligvis
også meget vemodigt at skulle farvel til jer alle sammen. Efter mange timers samvær,
fuld fart på det meste af tiden, masser af fjolleri og en invitation fra jer til et kik ind i jeres
liv er med til at skabe fællesskab og nærhed. Mange tak for jeres bidrag til
endnu et godt søskendekursus på Ådalskolen. I har alle været super gode at være
sammen med. Det vil vi sent glemme.
Som afslutning blev I spurgt af Birgit hvad
I fik ud af søskendekurset og der kom mange gode bud. Jeres forældre har også
bidraget og her en mail som vi har fået i går. ”På vegne af min søn siger jeg
1000 tak for et godt søskendekursus. Han har i den grad været glad for jer og
har glædet sig hver gang til at deltage. Jeres søskendekursus har sat stor
speed på hans forståelse af at være søskende til en bror med ADHD. En slags udvikling
til at blive en anderledes søskende med mere overskud, mere overblik og bedre handlekraft.
Især når I lærer børnene at have mere fokus på hans røde tanker som han skal
forsøge at vende til grønne (det gælder også mig som far). Øvelsen gør mester. Jeres intense interesse og
gode spørgsmål undervejs gav en mærkbar forskel på ham og hans omgivelser. Det har fået
“ærten” bag hans pande til at rulle op til flere omgange. Hans søskendekursus
har gjort en kæmpe forskel på hans syn på sig selv og i vores familie. Tusind tak fordi det kunne
lade sig gøre - stor tak til jer".
Ingen kommentarer:
Send en kommentar