11-årige Maria og 12 andre børn i alderen 9-12 år har været på søskendecamp til Niløse, som afholdes i forbindelse med Ådalskolens søskendekursus. ”Det har godt nok været en en lærerig oplevelse, siger Maria”. ”Jeg har lært at blive bedre til at forstå min storebror på 14 år som har udviklingshæmning og autisme. Jeg har lært at acceptere hans mange forskelligheder og hans til tider pinlige opførsel hvor jeg før krummede tæer. Jeg ved godt jeg skal øve mig i at acceptere ham fordi han jo er min storebror og vil være det resten af livet. At komme på et søskendekursus som Ådalskolens var en total øjenåbner for mig. For første gang i mit liv oplevede jeg, at der var andre børn som havde de samme bekymringer, tanker om at være søskende til en som har et handicap. Måske havde det været anderledes hvis jeg havde været afsted for flere år siden, men nu var det altså først i foråret 2014 at det lykkedes for mig og det er jeg rigtig glad for.
Jeg vil helt klart gerne med en anden gang for det var rigtig sjovt. Jeg fik også mange nye venner. Søskendekurset har jeg haft meget brug for i hverdagen,” fortæller hun. ”Jeg vil helt klart anbefale søskendekurset til andre børn som også har en bror eller søster med særlige behov eller et handicap. For det er den helt rigtige mulighed for at være aktiv og komme i tale med andre børn i samme situation, så man ikke føler sig helt alene”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar