Det kan være en krævende opgave at være forældre til et barn med ADHD.
Stor tålmodighed og forståelse er blot nogle af de egenskaber, som hele tiden
kommer på prøve. Men hvad med søskende til barnet med ADHD? At være bror eller
søster til en med ADHD kan også være noget af en udfordring. Martin som har
deltaget på Ådalskolens søskendekursus skriver her, hvordan han oplever det set
med hans øjne. Tak fordi du ville hjælpe os.
Søskende kan opleve alle former for følelser, når de bor sammen med en bror
med ADHD. De kan føle sig rasende, frustrerede og opleve forvirring omkring
deres brors (eller søsters) adfærd. At være hjemme kan virke anstrengende og
uforudsigeligt. Der kan opstå jalousi over al den opmærksomhed deres søskende
med ADHD får. Adfærden hos barnet med ADHD kan være provokerende og
grænseoverskridende. Slagsmål og skænderier kan hurtigt opstå og det kan blive
mere og mere vanskeligt at opretholde selvkontrol og modstå fra selv at reagere
uhensigtsmæssigt. Martin fortæller at han nogle gange føler det urimeligt, at
han forventes at kunne opføre sig pænt. Han føler, at jans lillebror med ADHD
får ekstra chancer eller flere belønninger til trods for deres dårlige
opførsel.
Martin kommer også til at påtage sig et for stort ansvar, når han
forsøger at hjælpe eller undgå konflikter, og kan bagefter føle sig vred
eller såret, når han ikke oplever, at hans lillebror gengælder det eller
udtrykker taknemmelighed. Martin fortæller om rollen som ”det gode barn” ved at
forsøge at gøre alt perfekt – det er en udmattende og urealistisk rolle. I
nogle familier ender søskende med at føle sig usynlige og ligegyldige, de
trækker sig fra andre og er ude af stand til at bede om hjælp. Martin giver her
nogle tips til, hvad der kan hjælpe andre søskende til bedre at håndtere en bror med
ADHD:
Planlæg alene tid med søskende, der ikke har ADHD. Sørg for at barnet
får positiv opmærksomhed og den omsorg, som han har brug for.
Fortæl barnet, at du ved, at det kan være svært at være sammen med hans
søskende med ADHD, når han har svært ved at håndtere sine ADHD-symptomer. Giv
dit barn mulighed for at lufte sine tanker/følelser og blive hørt.
Hjælp barnet uden ADHD med at lære strategier, der hjælper det til
bedre at håndtere deres ADHD-søskendes problematiske adfærd. Brainstorm, lav
rollespil og praktisér strategierne, så responsen bliver mere automatisk og
naturlig for dit barn.
Udvis empati og forståelse for barnet, der ikke har ADHD, når det har
problemer med at håndtere en situation med sin ADHD-søskende. Hav forståelse
for, at det kan være svært for barnet selv at modstå fra at reagere
uhensigtsmæssigt, når hans ADHD-søskende udviser en provokerende adfærd.
Sørg for at strukturere hjemmet på en ADHD-venlig måde med klare regler
og konsekvenser, faste rutiner, støtte til hensigtsmæssig adfærd, feedback,
masser af anerkendelse m.m.). Dette hjælper alle børn og er en proaktiv måde at
hjælpe dit barn med ADHD til bedre at håndtere sine symptomer.
Mange søskende kan have god brug for at deltage i et søskendekursus for at lære strategier, så de bedre kan håndtere deres bror (eller søster) med
ADHD, få talt om deres oplevelser, blive bedre til at passe på sig selv, få
fokus på egne ønsker og behov samt større forståelse for, hvad ADHD er. De
fleste har meget stor glæde af at møde andre søskende til børn med ADHD, så de finder
ud af, at de ikke er alene, kan etablere venskaber og udveksle erfaringer.
Ådalskolen i Ringsted tilbyder til august 2015 igen et søskendekursus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar