Idag oplever vi ikke det er så svært mere...

Når Ådalskolen har det næste søskendekursus i marts måned er det igen med en varighed på 45 timer. Det lyder måske af rigtig lang tid, men tiden flyver bare afsted og når vi den sidste søndag skal sige farvel, er det ikke til at fatte, hvor hurtigt tiden egentlig er gået. Sådan fortæller drengene Nikolaj, Morten og Tobias, som var med sidste gang da vi spørger ham, hvordan det har været at være på søskendekursus. Nikolaj fortæller os, at han var meget glad for at han valgte at tage på søskendekursus og hvad det har betydet for ham. Tobias fortæller, at hans kammerater i skolen er blevet meget mere forstående og hjælpsomme. Han fortsætter, det er nok fordi jeg selv er blevet mere åben omkring min brors handicap og mine tanker omkring det. Selv i dag når jeg møder nye venner er det intet problem at forklare dem, hvordan jeg har det og hvad min bror betyder i mit liv. Jeg tror det er vigtig for børn til en handicappet bror eller søster, at man er åben omkring sine tanker og følelser, det gør det nemmere for alle andre at forstå hvorfor man nogle dage kan være lidt mere ked af det. Det er ikke sjovt at gå alene med tanken om at man måske kan miste sin bror. I dag ser jeg min bror som en gave til vores familie, dog ville jeg selvfølgelig for alt i verden ønske at han ikke havde været handicappet, men sådan er det bare ikke. Ådalskolens søskendekursus har hjulpet mig med at få styr på rigtig mange af de tanker og bekymringer som jeg havde. Meget godt og meget skidt kommer der ud af at have en handicappet bror, men en ting er sikkert; havde han ikke været min bror, var jeg ikke den storebror som jeg er i dag. Drengene er ihvertfald enige om at det er fedt at komme på søskendekursus og det skulle være for alle børn.