For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
lørdag den 3. september 2016
Støtte til familien
På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted har vi den
holdning, at søskende skal støttes i at kunne rumme og håndtere, at deres bror
eller søster har et handicap eller særlige behov og for nogle børn tiltagende
begrænsninger i udfoldelsesmulighederne. Derfor tilbyder vi søskendekurser for
børn i alderen 9-12 år, hvor de møder jævnaldrende børn i tilsvarende
situationer. Vi plejer at sige ”at børn med særlige behov har brug for søskende
med en særlig forståelse” og det er netop lige den særlige forståelse vi gerne
vil give videre til børnene som deltager i et søskendekursus hos os. En særlig
forståelse kommer når børnene mødes i deres oplevelse af verden, når deres
spørgsmål besvares i børnehøjde og når de oplever at være med i et særligt
fællesskab blandt andre. Jo flere kompetencer og anvendelige strategier
søskende får udviklet tidligt, des bedre er børnene stillet til at klare de
vilkår og udfordringer, der opstår i løbet af barnets opvækst. Vi vil med
søskendekurserne arbejde målrettet for, at alle børn som har en søskende med et
handicap lever et godt børne- og ungeliv, som skaber grundlag for et godt
voksenliv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar