onsdag den 14. september 2016

Søskende deler oplevelserne med hinanden?

Et søskendekursus formål er at samle børn som har noget særligt til fælles. At være fælles om et vilkår, som der ikke kan ændres på og et vilkår som søskende skal lære at leve med. Når man er søskende til en bror eller søster med særlige behov eller handicap er der mange anderledes oplevelser i hverdagen. Her er en af de historier, som vi hørte om på dette års søskendekursus og som alle kan lære meget af. Mettes lillebror har Asperger syndrom og her er hendes historie. Min lillebror på 10 år bliver meget tvær og kan ikke komme ud af en situation, når han har sat sig noget i hovedet, som ikke lader sig gøre at udføre – eller hvor jeg ikke vil tillade det og sætter grænser. Det kan være enormt svært for ham at ”tillade sig selv” at gå med til noget andet end det, han har sat sig for. Han føler sig ofte uretfærdigt behandlet, hvis der er noget, som han ikke må eller som ikke lader sig gøre. Jeg kan ikke snakke fornuft med ham, som jeg kan med min anden lillebror. F.eks. ønsker han sengetider som mig og mener tydeligt at kunne huske, at jeg måtte være senere oppe, da han var på samme alder, som jeg er i dag. Den diskussion havde vi for nylig, og han satte sig demonstrativt i entréen med et tæppe over sig og holdt fast i en radiator – parat til en lang, sej kamp. Det er stadig min lillebrors metode, hvis han på forhånd ved, at det bliver vanskeligt at komme igennem med hans vilje. Mine forældre sætter sig roligt ned ved siden af ham og beder ham fortælle, hvad han er utilfreds med. Jeg kan jo godt forstå, at det er ærgerligt at han skal i seng, når han nu lige hygger sig – det synes selv voksne. Mine forældre forsøger at være tydelig ved at fortælle ham, at han skal sove kl. 20.30, men at de kan snakke om, hvordan han både ville kunne nå at spille computer og se TV, inden han skulle sove. Efter en del forhandlinger, hvor vi i vores familie giver os god tid, kom vi frem til, at han kunne spille computer indtil kl. 20 og se TV i sengen fra kl. 20 til 20.30. Det giver ham ro nok til at følge med ind i seng. Han skal lige holdes om et stykke tid efterfølgende for at de stærke følelser ikke skulle komme tilbage, men næste morgen vågner han i rigtig godt humør og en ny dag begynder.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar