Et søskendekursus skiller sig ud fra
andre grupper ved det forhold, at børnene ikke kender hinanden, når søskendekurset
indledes. Det giver mulighed for at se nærmere på, hvordan søskendegruppen er i
stand til at skabe sociale bånd mellem hinanden, der ikke på forhånd deler en historie. Undervejs på kurset
oplever vi et givtigt møde mellem fremmede børn. Søskende fremhæver fordelen
ved at kunne mødes om en aktivitet, hvor alle i udgangspunktet er lige stillet.
Det handler bl.a. om, at de ikke skal forberede sig på den enkelte lørdags
indhold. De træder ind i rummet uden at vide, hvad aktiviteterne præcis vil
byde på. Rammen og rummet omkring situationen er etableret og gentager sig fra
gang til gang, men de aktiviteter som rummet fyldes med – de lege der leges og de refleksioner der springer fra søskendes
møde med aktiviteterne – varierer. Fordi mødet med dagens aktiviteter og temaer er umiddelbart
og uforberedt, fordrer det hurtige og intuitive tolkninger og forståelser. En
søskende fortæller, hvordan hun synes, det er ”friskt at vi skal bruge vores
hjerneceller nu og her” og beskriver videre, at hun mener, at dette forhold
resulterer i en større bredde og forskellighed i de andres børns måder at opfatte
deres hjemme situation på, når man er bror eller søster til et barn med et
handicap. Søskendegruppens deltagere artikulerer deres erfaringer og oplevelser
og har stor mulighed for at sætte ord på oplevede udfordringer. Det bliver
hurtigt synligt, hvordan de andre søskende, som deltager i aktiviteten, finder,
fortolker og vægter elementer i dagligdagens glæder og måske irritationsmomenter.
Her skabes nemlig grundlaget for en nuanceret vidensdeling om de fælles erfaringer.
Søskende er med andre ord lige stillet, fordi de deler den præmis, at ingen ved
start ved, hvad der kommer ud af kurset. De er alle førstegangsoplevere, og de
har oplevelsen sammen. De er på søskendekursus sammen og alle er lige i oplevelsen
og må uforberedt og spontant respondere på den i samarbejde med rummets andre søskende.
En anden søskende fortæller, at netop dette forhold bidrager til, at søskendekurset
for hende er hyggeligt og rart. Umiddelbarheden udgør et godt mødested, fordi søskende
er på lige fod, og dette bidrager til en oplevelse af søskendekurset som
noget afslappende og rart. Men det ses også, at der her skabes plads til, at børnene kan tale om ting fra deres
egne liv. I et interview forklares det på følgende måde: ”[…] Det er jo det, vi gør.. snakker meget om vores
egne sådan.. ’jamen der gjorde jeg sådan’, eller ’der oplevede jeg det’, og det
synes jeg egentlig er meget dejligt, fordi så får du også en lille historie om
de mennesker, du er sammen med.
Og det er måske det, der gør, at jeg
føler, vi er begyndt at kende hinanden bedre, fordi vi får en lille historie
fra hver især.. hver gang.. når vi fortæller, ikk’. Vi tager altid, synes jeg, udgangspunkt
i vores egne oplevelser og lægger det lidt ind i de aktiviteter, vi har hørt,
og det gør jo så, at man kommer til at kende hinanden lidt bedre. Det er også
det, der gør, at det føles hyggeligt. Det er ikke nogen stor præstation, vi
skal aflevere, vi hyggesnakker os frem til tingene. Erfaringer og oplevelser
med vores søskende skaber forbindelse til de andre børns forskellige
erfaringsverdener, som kommer til udtryk på kurset.
Gennem søskendes associationer til eget
liv og oplevelser præsenteres børnene for små ’hints’ og indgange til at forstå
hinanden og lære hinanden bedre at kende. Igen med det ønske, at søskende
skaber en kontekst, der inviterer til refleksion af oplevelser, som både er
delt i tid og rum, altså den konkrete vidensdeling der foregår i rummet, men
også aktuelle og tilbageskuende erfaringer fra andre sammenhænge med deres
søskende. Søskende der tidligere var fremmede, bevæger sig tættere på hinanden
gennem refleksion af og samarbejde om
forståelse af hinandens baggrunde og erfaringer som vægges til live blandt
børnene og som udtales og deles. Det er i dette kompleks mellem fælles kursusoplevelser,
erfarings- og erindringsdeling, at gruppen foretager en fælles bevægelse frem
imod en forståelse af det vilkår det er at have en bror eller søster med et
særligt behov. På søskendekurset plejer vi at sige, at børnene ’vokser sammen’
og opnår en forståelse af hinanden parallelt med, og igennem de nye indsigter.
En af de deltagende søskende, Martin
på 11 år fortæller hvordan han og de andre deltagere ofte følges ”hen ad vejen
og går og snakker sammen”, og hvordan søskendekurset resulterer i, at han
kommer hjem og har det rart efterfølgende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar