Når børnene taler på søskendekurset om omgivelser er det naturligvis udfra hvad de selv har oplevet, når man har en bror eller søster med et handicap. Alle børnene har oplevet, at omgivelserne har kikket ja nærmest gloet, hvis man kan sige det fortæller Christian. Børnene har talt med hinanden om, at de også har oplevet at deres omgivelse synes, det er synd for dem, at de har en bror eller søster med et handicap eller et særligt behov.
Et af børnene Mikkel siger det på denne måde: ”Åh, det har jeg tænkt meget over. Tænker de på mig som den der stakkels dreng, der skal tages hensyn til? Men jeg går ikke rundt og fortæller om min bror med autisme hele tiden, og jeg håber ikke, de tænker på mig som den der dreng som har en handicappet lillebror. Det ville nok være noget af det værste for mig, hvis jeg blev husket som det. Også fordi jeg er den eneste i min klasse, som har det. Så hvis folk sådan ser på mig som ”nåh, det er ham, der…”, så ville det være ret øv. Det vil man ikke være kendt som”. Når vi spørger andre på søskendekurset om de har oplevet noget af det samme siger mange af børnene at de har oplevet at omgivelserne synes, det er synd for dem, at de har handicappede søskende. Omgivelserne skal nemlig både huske søskende og det barn med et handicap.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar