Ingen brug for medlidenhed

Sådan siger Peter, som har en bror med Down syndrom. ”Min bror er meget stærk og han kan nemt klemme luften ud af mig selvom han er 4 år yngre en mig. Som søskende til en handicappet har jeg haft mine op- og nedture. Der har været pinlige øjeblikke, jeg har været enormt skuffet, følt mig overflødig og jaloux. Efter at jeg har været på Ådalskolen søskendekursus. På kurset kan Peter fortælle andre børn og de voksne om hans udfordringer og der bliver lyttet til det fortæller han. Den indsigt, det giver mig, gør faktisk det hele lidt lettere. Jeg lytter til de andre børn som også fortæller og jeg kan høre, at der er andre familier, hvor et handicap fylder meget mere end i vores. Sådan siger Cecilie på 11 år som har en storebror med autisme. Cecilie deltager på Ådalskolens søskendekursus og fortæller her lidt om hendes oplevelser. At leve i en familie, hvor mange af vores hverdagsting er så meget anderledes stiller store krav til os søskende. Cecilie opdagede egentlig selv, at der var noget galt med hendes storebror, da hun var 5 år gammel. Hun husker, at hun havde lagt mærke til, at han havde problemer med at tale, gik med ble, være sammen med andre og blev hentet i taxa hver morgen, når han skulle på specialskole. Min mor fortalte mig, at Johannes var handicappet, men det påvirkede ikke mig. Autismen gjorde i hverdagen, at der var flere ting som fungerer anderledes i hans hjerne. Alligevel var der perioder i min barndom, hvor jeg husker jeg var utryg og bange fordi jeg var i tvivl om, hvilke konsekvenser det ville få for vores fælles fremtid. Jeg var usikker på, om det måske ville skræmme mine veninder og jeg var bange når min storebror blev vred og smadrede ting på hans værelse. I dag efter jeg har været på Ådalskolens søskendekursus i Ringsted er det blevet meget nemmere for mig. Jeg glad for, at der var andre søskende som med det samme forstod mig og som kunne fortælle om de samme udfordringer fra deres søskende. En af de ting som Cecilie særligt tager med sig fra søskendekurset er, at hendes er blevet til en vished om, at hendes storebror vil være handicappet resten af livet. Inden kurset tænkte hun om der var bedring på vej lige rundt om hjørnet eller det ville gå væk om nogle få måneder, måske år? Et søskendekursus er med til at sætte det hele på rette plads for mig. Så når min storebror skal leve med det, kan jeg også, slutter Cecilie med at sige.