Min lærer Liv siger "god weekend"...

Vores erfaringer fra Ådalskolens søskendekurser i Ringsted viser, at der er en række konkrete faktorer i dagligdagen, som spiller ind på børn og unges identitetsudvikling. Et handicap kan skabe fravær eller nærvær og forhindrer søskende i at deltage i de ting, som deres kammerater gør. Det giver følelser af eksklusion og social isolation. Søskende vil frem for alt gerne se sig selv og ses som normale og de måler det på, om de har mulighed for at gøre det samme som kammeraterne. Når de kommer til kort, påvirker det på den måde også deres udvikling af deres egen identitet. Søskende fortæller selv, at de har brug for at begrænse handicappets indflydelse på deres liv og her oplever de, at nære støttende familie og kammerater, åbenhed, viden gør en afgørende forskel. Søskende fortæller dog at to helt centrale grupper af mennesker omkring dem modvirker mistrivsel. Den primære gruppe består af kammerater og venner og den sekundære er lærere. På tværs af søskendekurserne fortæller søskende, hvordan støtte fra venner har hjulpet dem til at overkomme oplevelser af isolation og eksklusion. De beskriver, hvor vigtigt det er for dem at have venner, der forsvarer dem, når andre børn er på nakken af dem, glor eller kommer med ubehagelige kommentarer. De fortæller om venner, som når de er på besøg hos hinanden ikke tager særlig notits af en handicappet søskende eller et hjem som er fyldt med hjælpemidler og som holder dem med selskab, når der er dage som er mere svære end andre. De fortæller også om kammerater, der hjælper dem med at skjule oplevelser af at en søskende gør nogle mærkelige ting eller søskende som har let ved nedsmeltninger. I det perspektiv synes det særlig væsentligt at støtte børnene i at fastholde og udvikle venskaber og at være særlig opmærksom på de børn, der ikke har så mange nære venner. En lærer kan netop spille en stor rolle. Undersøgelser gennem årene har vist, at positive lærer-elev relationer styrker elevernes tilknytning til skolen og en oplevelse af at være tryg og at høre til. Søskende fortæller ofte at en læreres interesse for deres liv betyder rigtig meget. En dreng på et af søskendekurserne fortalte om dette eksempel. ”Min lærer er altså meget menneskelig. Når hun gør det for en, så får man det ikke sådan ”Nå, jeg er bare en elev”. Så viser hun, at hun ligesom bekymrer sig for mig, og om jeg har det godt noget”. Selv små ting har en stor betydning. En pige siger: ”Min lærer Liv siger ”god weekend”, selvom hun jo godt ved, at min weekend bliver svær fordi jeg har en bror med autisme men det er rigtig dejligt, at hun interesserer sig for mig”. De fleste søskende værdsætter højt, når en lærer taler med dem om andre ting end kun det faglige. Det kan ikke undre, for mennesker er jo ikke hjerner på en pind. Jo mere interesse fra lærernes side, jo større ører hos eleverne. Som en dreng på 10 år fortalte os på et søskendekursus sidste år: ”Hvis jeg var lærer, så havde jeg nok brugt nogle af de første timer på, at være rigtig sød overfor børnene. Så ville jeg blive gode venner med dem og så ville de sikkert også høre efter i timerne”.