At gøre livets vej lidt lettere

Dette blogindlæg giver dig som forældre nogle enkle tip til, hvordan du kan tale om handicap med dit barn i alderen otte til tretten år. At have tradition i familien for at tale med børn og unge om handicap kan være med til at minimere deres bekymringer, hjælpe dem til at forstå og klare hverdagslivet i hjemmet. Gode ​​og korrekte oplysninger om handicappet giver søskende en oplevelse af kontrol, tryghed og fællesskab i familien. Børn og unge mellem 8 og 13 år kan stort set skelne mellem virkelighed og fantasi. De er som oftest glade for at komme med konkrete udsagn om, hvad de oplever, hvad de synes og hvad de føler. Søskende forstår mange sociale sammenhænge som er uafhængige af dem selv. De kan også fortælle historier i den rette sammenhæng, selvom deres logiske konklusioner ikke altid er rigtige.

Vær opmærksom på:

·      Mange søskende i denne alder ønsker detaljerede forklaringer. De ønsker, at forklaringerne skal gentages og giver ofte anledning til mange spørgsmål. Det er vigtigt, at de voksne forsøger at hjælpe søskende med at forstå situationen gennem de begreber, de bruger. Det er nemlig helt afgørende for barnets evne til at tackle et handicap i familien, at de forstår det samme som resten af ​​familien og deler oplevelsen i fællesskab. Hvis dette ikke sker kan søskende nemt komme til at stå alene med en stærk følelsesmæssig oplevelse, som der ikke er sat de rette ord på og få en oplevelse af ikke at være med i familiens fællesskab.

·      Søskendes evne til at modtage sproglige budskaber i denne alder er større end deres evne til at udtrykke sig. 

·      Følelsesmæssig stress i denne alder kan påvirke søskendes evne til at koncentrere sig og tænke klart både i skolen og derhjemme. De kan fungere komplekse og ujævne, lige fra at virke meget modne til at virke yngre end deres faktiske alder.

·      De strategier søskende bruger til at håndtere følelser kan være mere eller mindre synlige og forståelige for deres omgivelser. Nogle søskende bliver ekstra krævende, andre trækker sig ind i sig selv og bliver tavse, andre bliver endnu mere samvittighedsfulde, mens andre søskende kan blive vrede.

·      Søskende benytter sig ofte af velkendte handlinger i stressede situationer. Denne adfærd kan forstås som et forsøg på at skabe en velkendt og tryg situation i en verden i total forandring. At tage ud og spille fodbold lige efter at der har været en stor konflikt med ens bror eller søster kan være en måde at skabe en form for sikkerhed og stabilitet på. Dette er en normal og forståelig reaktion på en vanskelig situation. Forældre kan have behov for at sætte sig ned og slappe af mens søskende har behov for at ”der sker noget”

·      Pludselige ændringer i søskendes adfærd kan være en indikator på, at barnet har brug for ekstra opmærksomhed. Et barn håndterer vanskelige følelser lettere, hvis omgivelserne kan acceptere, at reaktionerne undertiden kan være svære at forstå.

·      Nogle gange har søskende ingen særlige reaktioner på at have en bror eller søster med et handicap. De fortæller at de har det hvilket også er også normalt. I sådanne situationer bør forældre ikke prøve at fremtvinge reaktioner eller samtaler, men snarere være opmærksomme på og åbne for eventuelle reaktioner, hvis de dukker op på et senere tidspunkt.

Det er vigtigt som forældre at huske på:

Giv søskende en ærlig, aldersafpassende forklaring, selvom der er sider af handicappet som kan være svære at acceptere eller forstå. Forklar oplysninger i store overskrifter og husk at forklare både fordele og ulemper. Gentag og fortæl på forskellige måder. Vær specifik. Undgå metaforer. Forklar og beskriv fakta i et let sprog. Tag udgangspunkt i den adfærd som barnet oplever og hvad barnet gerne vil vide mere om.

Hvordan fik min bror det handicap?

Hvem behandler ham (gode pædagoger, talepædagoger, fysioterapeuter osv.)?

Hvordan behandles handicappet?

Kan det pågældende handicap smitte?

Hvad er det næste der kommer til at ske?

Fortæl søskende, at andre er med til at tage ansvar for den pædagogiske behandling og at alle anstrengelser gøres for at gøre handicappet kommer til at skabe så lille indflydelse på familiens liv som muligt. Helt at undgå at det kommer til at påvirke er ikke muligt og det bliver søskende nød til at lære at acceptere.

Vær klar over, at ingen reaktioner hos søskende er forkerte. Forklar, at det er normalt at være ked af, vred eller bange.

Vær åben for, at barnet søskende så meget, som de vil og at ingen spørgsmål bliver opfattet som kritik. Respekt for søskende der ikke ønsker at snakke om det.

Fortæl søskende at der findes søskendekurser og sig, at det mange gange kan være en stor lettelse at snakke med andre børn og unge som kender til det samme.

Tal med søskende om skolelivet og om de oplever at blive drillet fordi deres bror eller søster har et handicap. Fortæl søskendes lærere at han eller hun har en bror eller søster med et handicap og hvordan handicappet påvirker familielivet.

Sørg for at bakke op om søskendes fritidsinteresser selvom det indimellem kan være svært at få hverdagens ender til at hænge sammen.

Prøv at bevare de kendte rutiner i hverdagen. Det skaber forudsigelighed og tryghed for alle og ikke mindst for barnet med et handicap.

Spørg om søskende vil have venner og klassekammerater til at vide at han eller hun har en bror eller søster med et handicap og om de vil have hjælp til at fortælle det. At hemmeligholde det kan ikke anbefales men nogle søskende foretrækker at vente til det rette tidspunkt. Dette tidspunkt kan være ret individuelt.

Vær klar overfor søskende, at du ønsker, at han eller hun skal fortsætte med sine fritidsinteresser, og at det er tilladt at være lykkelig, selvom ens bror eller søster ikke kan det samme.

Lav gode planer for weekends og ferier og lad søskende være med til at designe den.

Nogle søskende nyder at læse historier eller se film, som ligner deres egen virkelighed.

Søg hjælp fra fagfolk, hvis du er bekymret for dit barns udvikling. Kommunens familieafdeling, lærere, pædagoger eller psykologer kan være relevante sparringspartnere.

Måske kan I som familie bruge et støtte- og aflastningstiltag.

Tænk forebyggende.

Ingen kan håndtere alt, når der i familien er et barn med et handicap. Sænk kravene og forkæl jer selv med et pusterum, når I kan. At lade andre hjælpe kan gøre livets vej lidt lettere.