Klumpen er ihvertfald blevet mindre...

„På søskendekurset snakker vi sammen om, hvordan det føles at have en bror eller søster med et handicap. For mig var det lidt som at have en stor klump et eller andet sted i kroppen. På mig sad den i maven og den havde også pigge på. Så kan det godt være svært at have lyst til at sige noget, det er som om klumpen sidder i vejen“. Sådan fortæller Anders som er en 11 årig dreng. Han har en lillesøster med infantil autisme. Han deltog på Ådalskolens søskendekursus i efteråret og forklarer her med hans egne ord, hvad et søskendekursus er godt for. „Når jeg skal forklare nogen om hvordan det er at være mig så kommer den sorte klump meget let tilbage. Men det er godt alligevel, for selv om jeg kan blive ked af det, når jeg fortæller om min lillesøsters handicap til de andre børn på søskendekurset, så hygger og leger vi også imens. Og så er det også rigtig rart at kunne snakke med de voksne, der ved rigtig meget om det handicap. Når jeg hører, hvad de andre børn fortæller om deres søskende, så kan jeg også nogle gange tænke, „aj hvor er jeg heldig“, for min lillesøster kan da i hvert fald godt tale lidt“. Anders fortæller også, at det bedste for ham ved søskendekurset er, at alle nemt kan snakke med om tingene. Og når jeg kommer hjem, er det lettere at fortælle mine forældre, hvordan jeg har det. Hvis jeg ikke får snakket om det, så kan jeg godt eksplodere, fordi klumpen bliver for alt for stor. Min klump er efter søskendekurset i hvert fald blevet mindre“ slutter Anders med at sige.