søndag den 28. august 2016

Velkommen til søskendekurset

Velkommen til jer alle sammen fra nær og fjern. Denne gang er vi et rigtig godt "Sjællandshold".
Søskendekurset begyndte med en præsentation af det som I kan glæde jer til og den oplevelse der venter. At vokse op som søskende til en bror eller søster med et særligt behov er for de fleste en anderledes barndom som både byder på udfordringer og masser af glæder. På søskendekurset kommer vi ind på begge dele. Altså vil vi både snakke om det nemme og det svære. En tidligere søskende, Martin på 11 år, sagde tilbage i marts "at det er nemmere at leve med det svære, når det også krydres med det nemme". I de kommende uger lægger vi nogle billeder op fra i går og vi skriver lidt om de aktiviteter vi lavede. Om 14 dage sender vi jer et nyt deltagerbrev med flere oplysninger om næste søskendelørdag. Giv endelig besked hvis I ikke mindst 12 dage før kursus start har modtaget brevet. Så har posten nemlig "spist brevet". Endnu engang tak for en forrygende start på søskendekurset.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar