I løbet af et kursus bliver der fortalt, tegnet
og skrevet en masse og i løbet af et søskendekursus hører vi som gruppeledere
nogle gange, at søskende fortælle, hvor få voksne omkring dem, der reelt har
haft modet til ikke kun lige at spørge, men reelt lytte til, hvordan barnet
egentlig har det. Selv om de fleste skoler og institutioner i dag har
politikker, så er det stadigvæk ikke mange voksne, der er i stand til at
fastholde viljen til, eller måske skulle man hellere sige modet til, at turde
spørge direkte ind til et barns søskende med handicap. Det er stadig som om at
alle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det for søskende som er på
søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Et kursus som henvender sig til de
9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes
af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen,
hvis man benævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat.
Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en,
som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske
give et varmt kram. Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os
af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de
sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser deres forældres
adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid det hele.
Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan
forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi
vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får de reelle fakta om
situationen at høre.
Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser
med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne deres forældre for yderligere
bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både
søskende og de voksne ’beskytter’ hinanden med det udfald, at søskende bliver
ladt alene med sine tanker, følelser og sin oplevelser. Derfor er der god mening
i for søskende at deltager på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til
at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for at høre Mikkels ord
”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John Quist Frandsen
afsluttende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar