For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
fredag den 26. august 2016
At vokse op i skyggen af en søskende
På Ådalskolens søskendekursus i Ringsted får børn mulighed
for at fortælle lige hvad der ligger dem på sinde. Nikolaj på 11 år fortæller i
dette blog indlæg om dette tema ifølge hans egne ord ”at vokse op i skyggen af
en søskende”. Hans søster på 8 år har autisme og derfor brug for forældrenes
hjælp og støtte dagen lang. John Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus tilføjer,
at der er lavet en hel del forskning om søskende, og om hvilke faktorer der
spiller ind på henholdsvis den gode og mindre gode søskenderelation. Et af de
elementer der har afgørende betydning, er hvorvidt det enkelte barn oplever at
vokse op i skyggen af en eller flere søskende. Det er decideret skadeligt for
relationen til ens søskende, hvis man som barn oplever, at mor og far meget
bedre kan lide det andet eller de andre børn i familien, end en selv. Hvis mor
og far altid giver udtryk for at storesøster er sjovere, klogere, tegner
pænere, siger de rigtige ting, har bedre venner, interesserer sig for bedre
ting, og i det hele taget er mere værd. Det afgørende her er et barns oplevelse
af at være mindre værd, og ikke hvorvidt forældrene reelt kan lide det ene ban
mere end det andet. Vokser man som barn op med oplevelsen af, at der er en
favoritbarn i familien – og at det ikke er en selv – har man meget dårligere
forudsætninger for at indgå i en sund, ligeværdig og tryg relation med sine
søskende. Samtidig bliver det sværere at opbygge og nære selvværdet, og barnet
vil også nemmere blive ramt af jalousien. Det er nemlig særlig hårdt ved
selvværdet at opleve, at nogen, vi på den ene eller anden måde kan sammenligne
os med i niveau eller position, som fx søskende, hele tiden er mere værd end
os. Dette sker ubevidst og når ens søskende så samtidig har et handicap og har
brug for mere opmærksomhed kan man som søskende godt opleve, at man vokser op i
skyggen. Derfor er der gode råd at hente både for børn og forældre, når
Ådalskolens søskendekursus begynder på lørdag. Temaet bliver som oftest taget
op og søskende har mulighed for at fortælle om deres erfaringer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar