Hvornår skal man være bekymret for søskende?

Vi får rigtig mange e-mails i øjeblikket, som kommer fra forældre der spørger til, hvornår man egentlig skal være bekymret for søskendes trivsel. Vi har lavet et sammendrag af de mange snakke og vi må selvfølgelig sige, at det naturligvis er meget individuelt fra familie til familie. Generelt kan man sige, at der kan være tidspunkter, hvor søskende finder tingene vanskelige og har brug for din hjælp og støtte. Hvis søskende har problemer, bliver mobbet, deltager for meget i pleje, får deres søvn forstyrret, eller blive slået af deres bror eller søster er det vigtigt, at du tage initiativ til at beskytte og støtte dem.

Holde særligt øje med følgende kendetegn:

Viser adfærdsændringer særligt efter søskendes hospitalsophold
Bliver ved med at stille spørgsmål om deres bror eller søster, som du ikke kan besvare
Bliver let irriteret på deres bror eller søster
Klager ofte eller forsøger at få din opmærksomhed
Føler sig meget ked af det, vred eller jaloux
Er tilbageholdende med at tale med dig som forældre
Undgår at være sammen med kammerater og venner
Har svært ved at få deres lektier lavet eller er kommet bagud i skolen
Bliver drillet eller mobbet med at ens søskende er handicappet

Der kan naturligvis være flere grunde til at man bliver bekymret som forældre og generelt er det vigtigt at gøre noget ved det samme. Lad være med at tro at det går over, men gå i dialog med skolen, daginstitutionen eller det sted, hvor nu problemet optræder. Tal også med barnet om det at være bror eller søster til et anderledes vilkår og forsøg at gøre barnet så robust som muligt så han eller hun kan klare og forstå, at drilleri/mobning fordi ens søskende har et handicap er et meget fejt trick. Nogle børn giver udtryk for et ønske om at kunne tale med deres klasselærer om, hvordan de har det. Nogle søskende har ofte ingen andre at tale med, og en samtale kan være afgørende for deres trivsel. Det er umiddelbart ikke et spørgsmål om terapi, men skal forstås som almindelig varetagelse af søskendes trivsel og velbefindende. Det kan være vanskeligt at vide, hvordan man taler med barnet med, men som oftest ønsker barnet blot, at den voksne tager initiativet og lytter.