tirsdag den 9. februar 2016

Søskendekurset bygger på den anerkendende tilgang

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted tager udgangspunkt i at skabe en rigtig god relation mellem os og alle de tilmeldte søskende. Vi tror på den anerkendende tilgang. Den handler kort sagt om at møde barnet dér, hvor han eller hun er, og om at forstå barnet ud fra hendes eget perspektiv. Vi tager hul og åbner op for dialog med søskende ved at begynde med det, der fylder hos dem, uanset om det er følelser der mærkes pinlige, undren over en anderledes adfærd, konflikter med sin bror eller søster, en oplevelse af ikke at kunne fortælle om sin bror med handicap til klassekammeraterne eller noget helt andet. Nogle gange kan vi synes, at vi mangler mere viden om barnet, handicappet eller familien for at kunne tage hul på en snak med barnet. Konkret viden om handicaps er naturligvis også nyttigt for os at have, da det kan give en mere nuanceret forståelse af, hvordan relationerne i familien kan påvirke søskende.
Men vi behøver ikke være eksperter i handicaps eller familiebehandling for at skabe et godt og trygt rum for dialog. Vores vigtigste opgave på søskendekurset er at bringe søskendes egne perspektiver på banen, at finde ud af hvordan de selv oplever deres situation på godt og ondt og at være lydhør overfor barnet, så vi kan stille de spørgsmål, der skaber refleksion og positiv fremdrift. At møde søskende med forståelse betyder ikke, at vi skal være enige om alt. Søskendekurset skal heller ikke overtale et barn til at ændre adfærd, men søskendekurset sætter gang i en refleksionsproces hos de enkelte søskende, der får dem til at se deres situation i et nyt lys og på den måde skabe motivation til forandring.
Anerkendelse i praksis er at bringe søskendes egne ressourcer frem og øge børnenes oplevelse af at være styrmand i deres eget liv. Og her er rollen som søskendekursus først og fremmest at facilitere børnenes egen udviklingsproces.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvad kendetegner et søskendekursus på Ådalskolen?

Et søskendekursus består typisk af ca. 12 børn, som er nogenlunde jævnaldrende og med det til fælles, at de har en søster eller bror med...