For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
fredag den 26. februar 2016
Er det min skyld at min søster er handicappet?
Sådan spørger Martin, som er 11 år og er deltager på
Ådalskolens søskendekursus i Ringsted. Martin fortæller senere, at han i mange
år har haft den tanke men aldrig sådan rigtigt har fortalt det til nogen.
Søskende kan nogle gange føle skyld over sin bror eller søsters handicap og det
er vigtigt at få afmystificeret sådanne tanker, siger en af gruppelederne på Ådalskolens
søskendekursus John Quist Frandsen. Tanker har det med at ”blomstre op” og blive
større og større. Nogle søskende kan også opleve det som et stort ansvar at
skulle tage sig af sin bror eller søster med et handicap og bidrager ofte med
et stort ansvar i hjemmet som indkøb, madlavning og rengøring. I sådanne
situationer, hvor børn bliver for overansvarlige er der ikke plads til at være
barn og det vil som oftest påvirke barnet senere i livet. Søskende som vokser
op med en bror eller søster med et handicap kan nogle gange udvikle sig til at
blive overbeskyttende over for andre til at være hypersensitive over for andres
humør, gestik, tonefald, stemninger og lignende. Det er som om, de ikke kan
glemme, at de ikke skal være ansvarlige og på vagt over for alting. At skulle
sætte sig selv i anden række i forhold til sin bror eller søster med et
handicap kan give udfordringer, som barnet tager med sig ind i voksenlivet. Som
søskende kan det være svært at overskue og se mening i noget, der er så
uforståeligt, som et handicap egentlig kan være. Så hvad er der brug for? Disse
børn har specielt brug for, at andre mennesker forstår og anerkender deres
oplevelser. Blot det at få at vide, at ens bror har en anderledes adfærd, fordi
han har et handicap og ikke på grund af noget, barnet har gjort eller sagt, er
en meget vigtig ting. Mennesker omkring søskende kan støtte dem ved at
anerkende og bekræfte dets oplevelser: “Ja det giver god mening, at du nogle gange
tænker på den måde, når din bror har det svært. Jeg kan godt forstå dig”. Et
sådant udsagn som dette er støttende for søskendes selvoplevelse og dermed med
til at styrke deres mentalisering og psykiske modstandskraft.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar