fredag den 26. februar 2016

Kurser er vigtige for hele familien


Bliver man forældre til et barn med handicap, vil der ofte være behov for en grundig rådgivning. Rådgivningen kan eksempelvis dreje sig om barnets handicap, løsning af praktiske problemer, fremtidsperspektiver eller aflastning. Kommune skal tilbyde hjælp med at finde rundt i de forskellige muligheder for hjælp og støtte. Som oftest vil familierådgiveren kontakte jer, men I har også selv mulighed for at kontakte kommunen, som skal hjælpe jer videre. Familien Christensen fra Ringsted blev af kommunen stillet årlige kurser i udsigt. Således har Bente og hendes mand været på 2 kurser, mormoren har været på kursus og det har lillebroren også. De kurser har været en stor hjælp for os. Vi ville gerne blive kloge på, hvordan vores søn sanser og forstår verdenen, for at kunne hjælpe ham bedst muligt. Vi har som forældre været på grundkursus i autismespektrumforstyrrelser med dækning af kursusafgift, transport og tabt arbejdsfortjeneste. Det er en meget stor hjælp. Vi får talt om vores barn, og vi får konkrete teknikker vi kan bruge i dagligdagen, blandt andet input til strukturskemaer eller hvordan sociale historier kan bruges. Kurserne til de andre i familien, mormor og lillebror, har også været vigtig for deres forståelse af sønnens situation. - Det er jo vigtigt, at hans mormor ved hvad der sker og hvorfor. I forhold til konflikter med lillebror er det også vigtigt. Den accept og forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør, er vigtig for at tackle konflikter, der kan opstå når man har et almindeligt fungerende barn og et barn med særlige behov, fortsætter Maria Christiansen hendes forklaring. Det har også været uhyre vigtigt for at udvikle en fælles forståelse i vores samarbejde med skolen. Jeg skal kunne forstå, hvad de gør for at kunne støtte op omkring det herhjemme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar