Sådan siger Maria, som er 11 år og som er søster til en
dreng med autisme. Søskende som har en bror eller søster med et handicap har naturligvis
behov for at lege, være sammen med kammerater og have et liv, hvor det hele
ikke drejer sig om at have en søster eller bror med et handicap. Derfor kan det
være godt at forældre italesætter over for barnet, at det er godt ikke at tænke
på handicappet hele tiden, og at det er vigtigt at have fokus på og lave andre hverdagsting.
Det kan være rart at høre, hvad der sker på skolen, hvad der går i biografen
eller om hvordan det gik til spejder siger Maria, som ofte oplever at al
opmærksomheden går til hendes lillebror. Jeg har mine fritidsaktiviteter, er
det en god idé at holde fast i disse. Hjemme hos os laver vi en aftale med en
af de andre forældre eller naboerne om at hente og bringe mig, hvis det er
svært for mine forældre at få tid til det.
Gruppeleder John Quist Frandsen fra Ådalskolens
søskendekursus i Ringsted udtaler, at det er en god langtidsinvestering
at tage særlig hånd om søskende og det kan være en god idé at lave aftaler med
en, der står børnene nær (det kan f.eks. være bedsteforældre, en tante eller en
god ven), om at tage sig særligt af søskende og være sammen med dem, hvis
forældrene i perioder ikke lige har tid. Det kan f.eks. være at køre dem til
deres fritidsaktiviteter eller forkæle dem ved at tage dem en weekend tur i
biografen. Nogle søskende, især de mindre kan fejlagtigt have en opfattelse, at
de er skyld i deres søskendes handicap. Det er vigtigt at være opmærksom på, om
barnet har forkerte forestillinger om handicappet, om det føler sig ansvarlig
for brorens eller søsterens handicap, eller måske tror, at det selv eller andre
i familien bliver handicappede.
Søskende kan komme til at påtage sig for meget
ansvar. Vi hører ofte på søskendekurserne om, at søskende tilsidesætter egne
behov. De sørger for at være til så lidt besvær som muligt, fordi de ser, at
forældrene har rigeligt at se til i den travle og pressede hverdag. De finder
det ikke passende at bede om opmærksomhed hos forældrene. Nogle gange påtager
søskende sig også mere ansvar for familiens ve og vel, end de kan klare. Derfor
kan det være en god idé at tage en snak med barnet om det. Man kan f.eks. sige:
”Det er dejligt at se, at du gerne vil hjælpe til
herhjemme, men husk, at du også skal have tid til at lege og lave sjove ting.
Hvad siger du til at stå for f.eks. to ting herhjemme, og så får vi bedstemor
og bedstefar til at hjælpe med resten? Hvilke opgaver kunne du tænke dig at stå
for”? En af vores søskende som deltog på efterårets søskendekursus havde lyst
til at hjælpe til undervejs, men meget for meget, så meget at hun med tiden var
blevet den ”lille voksen” – en oplevelse som hun meget gerne ville væk fra, men
som hun skulle have hjælp til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar