Et søskendekursus sætter tingene i perspektiv

I løbet af et søskendekursus som Ådalskolens i Ringsted har vi mange snakke med søskende som alle har en bror eller søster med handicap. Der er også mange sjove aktiviteter og muligheder for at dele erfaringer og oplevelser søskende imellem. Vi oplever naturligvis at søskende er meget forskellige både forståelsesmæssigt og niveauet for accept. Vi har bl.a. oplevet, at nogle søskende har følt sig utilstrækkelige eller frustrerede og bekymrede for, hvordan fremtiden skal forme sig for dem selv og deres bror eller søster med et handicap.

Vi har også hørt at nogle, som har en følelse af at miste kontrollen eller er stresset og urolige over situationen derhjemme. Andre søskende føler sig misundelige eller har en oplevelse af ikke at kan forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Alt i alt, så er alle disse følelser og oplevelser naturlige og helt okay. Vi reagerer alle meget forskelligt på de ting, vi møder i livet, og derfor er der heller ikke nogen rigtig eller forkert måde at forholde sig til, at en, man holder af har et handicap. Når man som barn går rundt og tumler med de her tanker og følelser, så handler det først og fremmest om at få sat ord på følelserne, sætte fokus på sig selv og finde ud af ’hvad er det egentlig, som berører mig’. Derefter handler det om at finde ro i det ukendte og få noget perspektiv og refleksion over situationen. Det kan være svært.

Et søskendekursus kan hjælpe med at sætte tingene i perspektiv, få reflekteret over situationen og give en tryghedsfølelse ved at få læsset nogle følelser af. Handicappet er der fortsat og tingene kan ikke blive ændret, men trygheden ved at kunne læsse af blandt andre kan give en stor lettelse for mange. Det er vigtigt, at man som søskende også tænker på sig selv. Det er ikke kun den, som har et handicap der bliver påvirket. Som søskende kan du blive påvirket i lige så høj grad. Tænk derfor også på dig selv og anerkend, at du også kan have det svært men at det hjælper at sætte ord på det ”svære” og lufte det til andre. Det handler nemlig også om at kunne få øje på det mulige i stedet for det umulige og på den måde få fokus væk fra begrænsningerne og irritationerne. I sidste ende får søskende nogle redskaber til, hvordan man kan klare at tage en dialog med hinanden om de ting de oplever i hverdagen. Samtidig handler det om at få lagt en form for strategi for, hvordan tingene skal gøres og klares fremadrettet.