Hvis autismen kan stjæle min barndom...

Ådalskolens søskendekursus inspireres fra mange forskellige vinkler. Primært er det naturligvis de mange børn og deres familier, som er med til at udvikle søskendekurserne og forfine dem således, at vi hver eneste gang rammer plet. 

Vi inspireres også af andre bla. musik hittet fra slutningen af 1960èrne ”He Ain't Heavy, He's My Brother”. Sangen beskriver netop de følelser som mange søskende kan opleve: “The road is long with many a winding turn, that leads us to who knows where, who knows when. But I’m strong-strong enough to carry him. He ain’t heavy-he’s my brother.”

På et søskendekursus har børnene mulighed for at ”fortælle ud”. Ja det er ikke en trykfejl for vi mener faktisk ”fortælle ud”. At ”fortælle ud” til andre i samme situation. På søskendekurserne er børnene vidt forskellige mennesker og da de jo ikke kender hinanden på forhånd har de blot det vigtige til fælles, at de alle har en bror eller søster med et handicap. Det virker faktisk utroligt inspirerende at være en del af en sådan kursus fortæller Martin på 12 år, som var en af årets kursusdeltagerne. ”Vi føler hver især, at vi har noget at bidrage med, samtidig med, at vi gerne vil lære noget af de andre børn. Og bare det, man ved, at de andre også kan have svært ved at klare hverdagen ind i mellem, giver en fornemmelse af, at man ikke er alene. På søskendekurset bekræftes vi i, at selvom, der er ting som er svære, er der også en masse håb/styrker og vi giver hinanden tro på, at vi kommer videre”. Martin siger også, at man opnår en fantastisk samhørighed med de andre børn i gruppen, et venskab opstår - det virker helende, og jeg kan nærmest ikke leve uden det fællesskab”. 

Mens mange børn virker til at klare sig godt er der andre fra søskendekurset som er mere udfordret fortæller Martin. Jeg er selv en af dem. Jeg kan nemt føle mig overset, vred eller misforstået gang på gang. Jeg kunne særlig godt lide de mange øvelser på søskendekurset, hvor jeg kunne tale og fortælle andre børn hvordan jeg har det og lytte til hvordan de oplever situationen.

Her er nogle af de udsagn som blev delt på efterårets søskendekurser:

“Autismen stjal min barndom fordi al min families fritid bestod i at holde øje med min bror”

“Jeg blev ved og ved med at spørge mine forældre, hvorfor min søster ikke er normal”

“Mine forældre vil have mig til at se det fra deres synsvinkel, men nogle gange vil jeg have dem til at se det fra min vinkel og det som jeg går igennem”

“Hvis andre gør grin af min storebror vil jeg forsvare jeg ham”

“Ved hver fødselsdag ønsker jeg at min bror var normal”.