Når de voksne på Ådalskolens søskendekurser skal illustrere menneskers forhold
til hinanden, griber de ofte en sprit tush og tegner to personer med to pile
imellem. Det betyder, at de to personer gensidigt påvirker hinanden fortæller
en af gruppelederne socialpædagog John Quist Frandsen. Det er vores verdenssyn,
hvor vi interesserer os for mønstre og sammenhænge fremfor simple
årsagsforklaringer. Ethvert menneske er sit eget system og indgår samtidig i en
række systemer, der gensidigt påvirker hinanden. “Som jeg ser det, er vi
mennesker sociale og i relation til hinanden fra fødsel til grav. Når vi er
sammen med et andet menneske, regulerer vi os selv og modulerer og tilpasser os
hinanden. Når vi fx sidder her og taler sammen, sker der hele tiden en gensidig
regulering, simpelthen fordi vi er sociale væsener. Vi kan kun forstå os selv i
lyset af hinandens reaktioner,” forklarer han. På samme tegning er der også en
pil, som udgår fra hver person og tilbage til samme person igen, fordi vi også
er i relation til os selv. Og et handicap ændrer både på relationen til os selv
– altså på vores selvbillede og selvfølelse – og på forholdet til andre.
På
Ådalskolens søskendekursus støtter vi søskende til at forstå denne tilgang. Det
betyder at vi aldrig ser personen som kun handicappet, modarbejdende, irriterende,
provokerende o.lign. Vi tror heller ikke på, at vi kan lokalisere én bestemt
årsag til, at et barn er provokerende selvom denne adfærd for søskende kan
”fylde rigtig meget”. I stedet kan vi sammen med børnene udforske alle de
systemer, perspektiver og kontekster i deres liv, der kan være relevante
for skabe en bedre relation.
For eksempel hvilke områder i søskendes liv, har tingene
fungeret tidligere? Hvad gjorde du dengang? Hvilket råd ville søskende selv give sin bedste ven i en
lignende situation osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar