De spurgte om jeg var på stoffer

På Ådalskolens søskendekursus mødte jeg børn som jeg selv, som har oplevet og erfaret, at livet ikke altid er let, når man har en bror eller søster med et handicap. Det kursus gav mig bare en energi, som jeg aldrig før har oplevet. Jeg var helt høj, når jeg blev hentet af mine forældre lørdag eftermiddag. ”Når jeg kom hjem, spurgte familien, om jeg var på stoffer. Nej nej, alt er bare faldet på plads, forklarede jeg med glæde og begejstring”. Jeg følte mig helt klart hjemme på søskendekurset allerede fra første dag. De andre børn har stor forståelse for mine udfordringer. Jeg behøver ikke bruge energi på, hvad de mon tænker om mig og de kikker for jeg ved at de er i samme situation som mig. Alle er klar over at man har søskende med særlige behov. Det var så afslappet. Og selv om jeg i begyndelsen ikke kendte dem, så fik vi nære relationer og var kede af det da søskendecampen var slut. 

Ådalskolens søskendekursus var for Louise oplevelsen af at høre andre fortælle deres historie om deres søskende – og vi kunne støtte hinanden og hive hinanden op. Vi vidste, hvad de andre er igennem. Udfordringerne er naturligvis forskellige, men alle har en historie, som påvirker dem, fortæller hun. Ud over at møde andre børn som har søskende med særlige behov er det også den faglige viden, man får, som rykker hende. Der er en masse indlæg og øvelser. Vi har fået noget at vide om forskellige handicaps, deres kendetegn og den adfærd som ofte følger med. Så har vi lært noget om tanker, at vi bliver hvad vi tænker og at det er vigtigt at kende forskel på røde- og grønne tanker. Det er interessant at lære og det er skønt med masser af info. Et søskendekursus er en vigtig kombination af socialt samvær og foredrag. En dejlig læreproces, siger Louise som kun kan anbefale den til andre søskende.