fredag den 22. november 2013

Kursus for søskende

Kom og lær, hvordan du tackler en bror eller søster med et handicap og hør fra andre søskende om deres erfaringer. Som med ethvert andet søskendeforhold vil forholdet mellem børn med handicap og dig forandre sig igennem livet. Der er ingen tvivl om, at det påvirker jeres søskendeforhold, at der er et barn med et handicap. Alt bliver med et vendt op og ned. Jeres hverdag skal tilrettelægges på en anden måde med faste, daglige rutiner, og en søskende med et handicap vil automatisk kræve mere tid og opmærksomhed fra dine forældrene. Du kan sikkert nogle gange føle dig anderledes, fordi din søster eller bror er anderledes. Du kan få problemer med mobning og føle dig udenfor i familien, hvis al fokus er på broderen eller søsteren. Måske føler du et stort ansvar over for en lillebror eller lillesøster og måske kan du opleve bekymringer om, hvad der skal ske med søsteren eller broderen i fremtiden. Også tvivlen om, hvad der skal ske med broderen eller søsteren, hvis der skulle ske noget med forældrene, kan måske bekymre dig unødigt, hvis du ikke får det snakket igennem. Det kan være vigtigt at sætte ord på nogle af disse ting. Hvor kan man lige gøre det så.

Jo Ådalskolen i Ringsted arrangerer søskendekurser for dig som er imellem 9-12 år. Kurser hvor du møder andre børn på sammen alder som dig og som også har en bror eller søster med et handicap.  Du vil på Ådalskolens kurser opleve voksne som lytter til din historie og som skaber de perfekte rammer for at blive tryg og du skal have den oplevelse af, at der er mange andre børn som har nogle af de samme historier som den du selv har med. Vi glæder os til at se dig på Ådalskolens søskendekursus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar