Har du hørt det
før? Selvom disse udtalelser sikkert kunne stamme fra enhver søskende familien
Danmark så kommer de til at få en helt anden betydning, når de er fortalt af
søskende, som har en bror eller søster med et handicap. I øjeblikket er vi i
Danmark meget optaget af at tale den om handicappedes rettigheder, om inklusionstanker i folkeskolen,
om udgifter der stiger til himlen og meget meget andet. Alt samme vigtige forhold, men kommer vi i den
forbindelse ikke ubevidst til at glemme de søskende som vokser op i anderledes
livsomstændigheder? Hvem taler lige deres sag? Hvem har opmærksomhed på dem?
Ådalskolen, som er en specialskole i
Ringsted Kommune har i hvert fald sat emnet på dagsordenen og arrangerer søskendekurser
for børn i alderen 9-12 år. Vi har i flere år set behovet for disse kurser og vi har netop hørt
søskende fortælle om hvor fedt det er at være med og kunne tale med andre børn
om det vilkår som det er at have et handicap i familien. Handicappet påvirker nemlig alle i familien.
Et handicap skal ikke være en hemmelighed eller mysterium.
Søskende behøver
ikke fortælle alle og enhver, at der er noget anderledes ved deres bror eller søster, men de
har brug at forældrene fortæller dem, hvad handicappet går ud på. Hvis man som familie forsøger at
holde det hemmeligt kommer man ubevidst til at skabe den virkelighed som betyder, at det er
noget som søskende skal skamme sig over. Er der tale om et lille barn under
6-7 år skal man som forældre selvfølgelig ikke gå ind og give en indviklet
neurologisk forklaring på handicappet, men man kan sagtens fortælle at brorens
eller søsterens hjerne arbejder på den anden måde og at det er årsagen til, at
han har en adfærd der ikke virker ”normal”.Som forældre kan det ind i mellem være en god ide at stille skarpt på de positive ting der er ved handicappet, som for eksempel når barnet med handicap har en særlig evne inden for teknik, altid er glad eller meget sjældent viser bekymringer og gerne vil hjælpe. Sæt spot på følelsen at af være heldig og være i en særlig situation. Der vil jo ganske sikkert være andre stunder, hvor søskende måske bliver flove, når barnet med handicap får et hysterisk anfald, siger mærkelige lyde eller skal have skiftet ble. Fokuser på de de ting der virker, fokuser på at barnet er unikt og har specielle talenter eller karakteristika. Når de tunge øjeblikke så kommer vil søskende se, hvordan vi som forældre reagerer om det er med flovhed eller om vi kan finde humoren i øjeblikket. Måske er det lige chancen for, at vi kan sende hinanden et smil, et lille blink og sige til hinanden, "here he goes again...."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar