Jeg arbejder selv
som lærer for børn med med Downs Syndrom. Jeg har gennem 16 år mødt rigtig
mange børn med det syndrom og har også set, hvor forskellige de børn, ligesom
andre børn, er. Den måde man som forælder tackler det, at få et handicappet
barn, på, er meget meget forskellig. Den måde, jeg har set, giver de dygtigste
og mest omgængelige børn er, når forældrene lader barnet indgå i
søskendeflokken og forlanger det samme af det handicappede barn som af de andre
søskende, nemlig at de yder det bedste de kan, at man går ud fra, at de kan
lære mere, hvis de presses lidt. Børn behandles lige, når de bliver stillet
forskellige krav og derfor behandles forskelligt, men ingen børn behandles
ordentligt, ved at blive skånet og aldrig får stillet krav, aldrig bliver
forlangt noget af og aldrig bliver bedt om at vente eller indordne sig i en
gruppe. De Downs-børn, der er sværest at omgåes er dem, der er blevet skånet,
hvor forældrene bliver ved med at synes, at det er synd for dem, og at de
endelig ikke skal noget, de ikke vil, feks selv tage tøj på, selv gå til og fra
skolebussen, selv bære tasken osv. Der er også mange Downs-børn, der kommer til
at spille fransk klovn til alle sammenkomster, familiefester og lignende. Det
er så sødt, når de er små, men det er en bjørnetjeneste at gøre disse børn, for
det er ikke så charmerende, når de bliver ældre. Lad dem dog lære, at verden
ikke altid drejer sig om dem, lad dem lære, at de er dejlige, selv om de ikke
optræder, holder taler, laver cirkus el. lign. til alle familiefester. Det
hjælper dem nemlig i skolen og videre i livet, at de fra små ikke er dresseret
til at blive set hele tiden.
Endnu engang
tusind tak fordi der er nogen som jer der i den grad brænder for en sag. Held
og lykke med jeres søskendekursus og udviklingen af dette. Der er meget stor
brug for det.
Hilsen
Ninna, mor til en
dreng med Downs og lærer på Pilehaveskolen på Fyn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar