”Vores store søn
"fyldte" det hele, da han boede hjemme. Når de små søskende spurgte, om
vi ikke lige kunne gøre sådan og sådan, så svarede man nej, I er nødt til lige
at vente, fordi storebror er ved at vælte et eller andet ude i køkkenet. På et
tidspunkt var vi sammen med nogle andre forældre og vi talte om, hvilke
udfordringer de ikke handicappede søskende havde på grund af deres handicappede
bror. Så begyndte det ligesom at blive klart for os, at vi var nødt til at tage
en beslutning om at gøre noget, fordi det ikke ville have været holdbart, hvis
vores nuværende liv fortsatte. Så derfor valgte vi, at lade storebror flytte hjemmefra, efter
han blev konfirmeret, og det synes jeg så har givet mere ro. En meget svær
beslutning, men det har altså det har givet os en dagligdag, hvor vi kan
koncentrere os om vores mindre børn. Vores store søn på 18 år har egentlig tacklet
vores søn med autisme utrolig flot, men vi fornemmer lidt, at vi som forældre på en eller anden måde glemte ham. I en lang periode har han haft et meget, meget voldsomt
temperament og kunne sige de værste ting og sager. Heldigvis er meget af denne adfærd blevet bearbejdet og han har det langt bedre nu. Han siger, at han er glad for
sin lillebror, men ind imellem ønsker han selvfølgelig også, at han ikke er der. Og ja lillebror
har han taget meget af vores tid (for ikke at sige al vores tid), selv om vi altid har forsøgt at dele sol og vind ligeligt blandt alle.
Hvor er det godt og meget relevant, at Ådalskolen i Ringsted har taget dette nye initiativ omkring søskendekurser. Bare det havde været der for 10 år siden, så havde vores ældste søn været en oplagt deltager. Nu kan jeg så glæde mig over, at andre søskende får den mulighed som min store søn aldrig fik".
Held og lykke med jeres søskendekursus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar