Vi har endnu engang modtaget en e-mail fra en søskende, som vi har fået lov til at bringe her på Bloggen.
Dette indlæg er skrevet af en dreng på 12 år, som har en bror med ADHD. ADHD betyder ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) og er en neurologisk lidelse i hjernen med forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Forstyrrelsen ses hos 2-5 procent af alle børn, hyppigst hos drenge. Årsagen hertil er ukendt.
Min lillebror hedder Jonas,
er 11 år har autisme og ADHD (ikke den bedste kombination hvis I spørger
mig). Det er jo ikke en gave, det kan vi hurtigt blive enige om. Skulle jeg
have valgt på alle hylderne, så var det ikke lige den hylde, som jeg ville have
valgt. Uden at gøre det alt for negativt og samtidig ikke alt for positivt, så
er det i hvert fald en udfordring og også på nogle punkter en forhindring, også
i forhold til hans fremtid. Han ville for eksempel gerne være politimand, men det ved han allerede
nu, at han ikke kan blive, når han har ADHD. Mine forældre har talt med ham om
det. De siger, at ”din onkel kan heller ikke blive pilot, fordi han er
farveblind. Det kan godt være, at du ikke kan blive politibetjent, men så kan du
blive noget andet”. Jeg vil vædde med, at ingen ønsker sig en bror eller
søster med ADHD. ”Nej, før min lillebror blev født jeg kendte slet ikke til, at
der var noget, der hed ADHD. Men jeg elsker ham som han er. Jeg ville dog ønske, at
mennesker omkring min bror vil se ham, som det menneske han er i stedet
for at fokusere på hans ADHD. Nu må I ikke misforstå mig, det skulle ikke
være sådan, at han skulle sidde i kørestol. Men altså det er igen det der med, at det
er nemmere at se, når du har armen i gips, end hvis du har diagnosen ADHD. Selvom min
lillebror tit går mig på nerverne og jeg får lyst at "flå hovedet af
ham" nok ikke lige så voldsomt så er han stadig lillebror og i min
familie.
At vokse op med en søster eller bror, som har ADHD, kan være en særlig
udfordring. Søskende kan have brug for at blive set og hørt og for at nogen
interesserer sig for, hvordan de har det. De kan have glæde af at deltage i
kurser sammen med andre søskende, hvor de kan få større forståelse for ADHD og
dele erfaringer, tanker og følelser om det at have en søster eller bror med
ADHD.
Ådalskolen i Ringsted afholder søskendekurser og netop dette emne var meget aktuelt i år. Her ses et billede af en af de voksne fra kurset i en god sofa snak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar