tirsdag den 5. november 2013

Hvordan er jeg en god søster til min autistiske bror

En af pigerne har lige været på vores søskendekursus og har netop sendt os dette indlæg til Bloggen. Det er vi meget glade for og tusind tak til dig. Mange andre søskende kan lære noget af det gode som du gør.

Som søster til en lillebror med autisme kan det både være sjovt og meget vanskeligt. På en måde ville jeg gerne vide hvordan det er at have en bror som ikke har det handicap, men på den anden side er jeg glad for at han ikke er normal. Han ignorere mig aldrig og synes jeg er pinlig eller flov. Fra mine veninder hører jeg, at deres søskende nogle gange driller eller er onde. Jeg er meget taknemmelig for at min bror er venlig, omsorgsfuld og som ser på livet på en meget anderledes måde.
Jeg kan godt lide at han er optaget af naturen, han elsker dyr og han kan lide at kikke på flotte smykker der glimrer. Dette sidste er ikke helt normalt for en lillebror på 8 år, men det er nu engang det som følger med, når man har autisme. I hvert fald synes jeg det er bedre end hvis han aldtid sad ved computeren og var ligeglad. Det er meget fantastisk på hvilken måde han kan huske hvert eneste dyrenavn som han ser.
Ligesom når vi tager en tur i skoven så kan fortælle hvilke dyr vi ser, når vi er musse stille. Ligesom når vi tager ud for at plukke blåbær så kan han huske historier som handler om blåbær. Det er meget cool synes jeg. Han kan også lave flotte bygninger i Lego, hvor han husker alle detaljer på husene. Når han kommer og viser mig et færdigt byggeri bliver jeg bare så stolt. Sådan er min lillebror de fleste dage, men der er jo også perioder hvor han har det meget svært. I de perioder er han meget vred, kan finde på at slå ud efter min mor eller far eller smide sig på gulvet og bide sig selv meget hårdt i hånden næsten så det bløder. Ofte er det fordi vi har været nød til at ændre planer for familien. For eksempel hvis min far skal have en ekstra nattevagt eller hvis der har været for mange forandringer i vores familie.

Som søster har jeg nogle gode råd som jeg gerne vil dele:
Min bror kan overreagere på de meget små ting, vi siger og gør.  Den bedste man kan gøre er at skifte værelse og prøve at tale om et andet emne. Nogle gange er det også godt at prøve at spille et spil, som jeg ved han godt kan lide for på den måde, at få hans tanker på noget andet.

En anden situation er at han let kan blive besat af noget.  Min bror elsker for eksempel at se nogle særlige TV shows og uhyggelige film. En måde, jeg kan prøve at få ham ud af denne vane er at forsøge at komme på noget, der er det samme emne, men lidt anderledes, og gøre det gentagne gange.  For eksempel havde jeg min lillebror set en uhyggelig film som bestemt ikke var for hans aldersgruppe. Vi legede med nogle plastic dyr som forestillede dyrene i filmen og på den måde fik vi ham på andre tanker.
En tredje situation er, at han pludselig kommer på en særlig tanke og ikke kan stoppe igen. Så bliver han ved og ved i det uendelige. Jeg synes det er bedst at få ham til at grine og forsøge at aflede ham med noget andet.

Så alt i alt er det både svært og sjovt at være en søster til en lillebror med autisme. Det stiller meget store krav til vores familie og begge mine forældre arbejder meget hårdt for at få det hele til at hænge sammen. Det kan jeg nemt se for engang imellem er de bare så trætte. Jeg ved godt at jeg kun er 1 år ældre end min lillebror, men nogle gange føler jeg at jeg er meget ældre. Jeg vil rigtig gerne hjælpe min familie og derfor var det fedt at komme på søskendekursus, hvor der var mange af de samme historier som det jeg nu har fortalt til jer.
Mit råd er til alle børn, som har en bror eller søster med et handicap. Kom på søskendekursus og du lærer en masse og får en masse nye venner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar