fredag den 1. juni 2018

De mange spørgsmål fra søskende

Når Ådalskolen i Ringsted inviterer til søskendekursus er det helt klart med den hensigt at skabe en ramme hvori børnene kan tale og fortælle det, som de har på sinde. På et søskendekursus er der omkring 12 børn og kurset er organiseret udfra forskellige temaer. Om formiddagen har vi om emnet handicap. Søskende bliver inddelt i grupper efter deres søskendes handicap og i hver gruppe er der også en voksen.
Spørgsmålene er mange og meget forskellige:
Smitter handicappet?
Er det min skyld at min søster har autisme?
Hvad betyder CP?
Hvorfor kan han ikke tale?
Hvorfor gør han altid sådan og sådan?
Hvad kommer der til at ske med min bror i fremtiden?
Spørgsmålene er mange og der kommer gode svar både fra de voksne men også særligt fra de andre søskende. At være søskende til et barn med et handicap kræver en særlig forståelse og en særlig form for robusthed. Forståelsen begynder tidligt mens robustheden udvikles i takt med alderen. Med Ådalskolens søskendekursus er vi med til at sætte et særligt fokus på robustheden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

God sommerferie

Ådalskolens søskendekursus i Ringsted holder sommerferie og i den tid er der "stille her på bloggen". Vi glæder os til at se jer a...