onsdag den 4. april 2018

Når søskende går kompromis


Mange søskende som har en bror eller søster med et handicap er vandt til at gå på kompromis i forholdet til ens bror eller søster der har særlige behov eller et handicap. Barnet med handicap er oftest den, der bestemmer legen og dermed sætter rammerne for samspillet. ”Hvis jeg vil lege med min bror, må jeg være indstillet på, at det er ham, som bestemmer” sådan fortæller Mikkel på 10 år som i øjeblikket deltager på Ådalskolens søskendekursus. Et faktum som han efterhånden har lært sig selv og som han må acceptere. Alligevel kan det godt være svært siger Mikkel, fordi vores leg tit ender i konflikter. Andre søskendebørn oplever også, at de bliver skældt ud eller slået af deres søskende. Det er meget svært at håndtere, og mange bliver rigtig kede af, at de ikke kan have den almindelige søskenderelation, som de oplever hos deres venner, og føler det som et stort savn. De kan også opleve det at blive afvist eller fravalgt, når de prøver at etablere en kontakt, som noget meget sorgfuldt. Nogle søskendebørn udvikler sig tit til at blive overansvarlige, og kan nærmest få rollen som en 3. forældre. Dette uanset om de er store-eller lille-søskende. Når børnene deltager i et søskendekursus i Ringsted får de hjælp til at sætte ord på deres søskenderelation og de får styrke til at opdage at deres bror/søster er anderledes. På flere områder er deres bror eller søster anderledes og det sætter børnenen deres egne ord på. Nogle børn med handicap har ikke nogen eller ganske få venner, og de står måske udenfor i skolen og bliver ofte genstand for mobning. Det er sorgfuldt for søskendebarnet, der naturligvis gerne vil kunne beskytte og forsvare, at se sin bror/søster have det så svært, uden rigtigt at kunne gøre noget. Det giver frustrationer, og kan også blive vendt til vrede og had mod sin søskende. Selvom de intellektuelt godt kan forstå, at det er handicappet og ikke deres bror/søster, som de er vrede på. Alligevel kan det godt være svært men så er det godt at kunne fortælle det til nogle andre, siger Mette som også deltager på søskendekurset her i foråret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar