Det var vores klare fornemmelse da vi i påsken tilfældigt talte med en
tidligere søskendekursus deltager fra 2014. Ja det er jo mange år siden og
mange tng er sket siden da… Sådan begynder snakken med William som nu er
blevet 16 år. Williams søster Malene har infantil autisme og ifølge ham selv
var han dengang meget udfordret i dagligdagen fordi Malene bare fyldte så meget
altid og hele tiden. Mine forældre havde vanvittigt travlt, der var mange møder
med skole og kommune og flere gange glemte de aftaler, som de havde lovet. Når
en familie har et barn med et handicap, påvirker det ifølge William hele
familien og det kan spænde ben for det gode samvær. Set i bakspejlet kan jeg
se, at jeg var meget opmærksom på mine forældres trivsel og på den måde kom jeg
til at tilsidesætte mine egne behov og følelser - også selvom jeg egentlig ikke
oplevede, at jeg var særlig påvirket af situationen da jeg begyndte på
søskendekurset. Mit vendepunkt blev afgjort da jeg blev tilmeldt søskendekurset
i Ringsted. Når man deltager på et søskendekursus er det nemlig både
forebyggende og en hjælp for os søskende her og nu. Vi søskende forsøger hele
tiden at forstå vores verden og vores bror eller søster med et handicap. Vi har
brug for alderssvarende viden om, hvad handicappet gør ved vores søskende og
hvad det betyder for os andre i familien. Det hjælper i sidste ende os børn til
at forstå vores søskende. Vi bliver klogere på vores egen situation i familien
ved at deltage på et søskendekursus, hvilket gør det lettere for os at handle i
vores eget liv og engang imellem lægge "handicappet på afstand".
Ifølge William har han haft stor glæde af at møde og dele erfaringer med de
andre børn på søskendekurset som jo er i samme situation. På et søskendekursus
får vi nye ideer til at håndtere vores livsvilkår og sætte også fokus på de
positive aspekter. Det er fedt at møde de andre børn på kurset og vi kan tale
om vores erfaringer med at have handicappede søskende. Vi er rigtig glade for
snakken med William for den fortæller nemlig ret præcist, hvad det er vi ønsker
med Ådalskolens søskendekursus. Så kort sagt er søskendekurset for børn i
alderen 9-12 år, børnene møder ligesindede, vi taler om det som ligger på sinde
og har det sjovt sammen. Vi ved, at børnene får udbytte af at deltage på kurset
på mange måder. Fx:
Reduktion af ensomhed
Mestring og ideer til nye handlemuligheder
Fællesskab og positivt samvær
Viden om handicaps i børnehøjde
Erfaring med at tale om det vanskelige
Reduktion af evt. skyldfølelse
Når søskende er deltagere på et søskendekursus har det derfor både en forebyggende og en støtte for børnene her og nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar