For børn i alderen 9-12 år som har en bror eller søster med et udviklingshandicap
søndag den 29. april 2018
Det er jo nemmere at snakke med "neutrale voksne"
Mathias på 11 år
fortæller os på søskendekurset, at det „ikke så let at snakke med forældrene om
det, som er vanskeligt, når det vanskelige handler om ens søster med autisme“.
Mathias fortæller også at det er svært at finde tid til at tage emnet op – det drukner
simpelthen i hverdagen. Søskendes stemmer kommer derfor ikke altid frem, bare fordi
man spørger – men man kan høre den tydeligere, når der gives tid, tillid og ro.
Dertil skal man være opmærksom på, at nogle gange ønsker søskende ikke at sige
alle de ting, de har på hjertet, til deres forældre. De ved jo, at også de kan være
både kede af det, forvirrede og trætte. „Hvordan går det“, spørger vi voksne
ofte hinanden, når vi mødes tilfældigt på gaden. „Fint“, svarer mange af os så.
Helt kort og godt. Det samme gør børn: „Hvordan gik det i skolen i dag“,
spørger far ved aftensmaden. „Meget godt“, svarer sønnen. Et svar, som sikkert ikke
er spor ukendt for mange forældre, når de sidst på eftermiddagen spørger til
barnets dag. På lignende vis svarede 10-årige Ida da også kort og roligt: „Det
går udmærket“, da vi lørdag nummer 2 på søskendekurset spørger hende, hvordan
det går for hende nu, hvor hendes storebror er kommet godt igennem en
hjerteoperation. Men da Ida siden fortsatte på søskendekurset fik hun mulighed
for at fortælle de andre søskende og os gruppeledere gennem ord og tegninger,
hvordan det så ud inde i hende, kom der også et andet billede frem. Halvdelen
af tegningen var fyldt med glade og fine farver, mens den anden halvdel bestod
af ret mørke og grå nuancer. Da der lidt efter lidt kom ord på tegningen, viste
det sig, at der var mange tanker, spørgsmål og bekymringer. Hvordan det opleves
for Ida at have en bror med en hjertesygdom kan man ikke lige opdage, når man
bare spørger i første omgang. På denne måde kan vores overflade være meget forskellig
fra det, der er inde bag. Derfor er det også vigtigt for os gruppeledere at
understrege, at de tanker og udsagn, som børn kommer med på søskendekurserne
ikke kommer ved hurtige samtaler i en hvilken som helst kontekst. De fleste af
dem er kommet frem i den ramme, hvor søskende over en rum tid har haft mulighed
for at blive trygge, og hvor der er opbygget tillid til, at de bliver hørt på –
både af voksne og af de andre søskende, som har oplevet noget lignende i deres
liv. Dette er et af kendetegnene bag de søskendekurser som afholdes på Ådalskolen
i Ringsted.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar