At have et barn med et handicap kan være en udfordende
situation, fordi man er parat til at ofre alt og så er det ikke en gang nok. Gevinsten
på et søskendekursus handler i høj grad om at være sammen med andre børn på sin
egen alder, uden at man skal forklare helt fra Adam og Eva om, hvad det betyder
at have en søskende som er handicappet. Vi lærer af hinanden og vi slapper af
i hinandens selskab, forklarer John. Søskende vil naturligvis gerne have et
normalt liv som alle andre børn, men deres vilkår er anderledes og det hjælper
enormt at vide, at der er andre børn som har det på samme måde og oplever mange af de
samme tanker. På søskendekurset sidder vi ikke bare sidde i rundkreds og klager
over, hvad handicappet betyder for dem, nej vi er faktisk med til at
understøtte en ny og anderledes forandring ved hjælp af de aktiviteter og øvelser
vi tilbyder.
De markante fordele ved at deltage i et søskendekursus er mange. Det er
rigtig godt for søskende at se, hvordan andre børn kæmper med de samme ting som dem
selv. Og for søskende handler det mest af alt om at udveksle erfaringer og lære
af hinanden. Det er også vigtigt at have et andet forum end sin normale
omgangskreds af venner og familie. Mange søskende ønsker ikke at belaste deres
familie yderligere og nogle børn kan opleve at forældrene bliver ”trætte af” at høre om handicap
fordi det fylder så meget i hverdagen. På søskendekurset får børnene også overskud til
at tale om almindelige hverdagsproblemer. Der er fx mulighed for at tale om
problematikken med pinligheder, flovhed, konflikter, drillerier, andre mennesker der kikker, fniser
og vender øjne.
Vi modtager rigtig mange henvendelser fra forældre, som har hørt
om os via Google. Det er vi glade for og rigtig godt, men jeg kunne ønske, at lærere og
kommuner blev endnu bedre til at henvise til søskendekurserne og vores netværk,
siger John Quist Frandsen fra Ådalskolens søskendekursus i Ringsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar