Det er stadig som om, at alle går omkring ”den varme grød”. Sådan lyder det fra søskende, som er på søskendekursus på Ådalskolen i Ringsted. Et kursus, som henvender sig til de 9-12 årige børn og varer i alt 42 timer. Det er som om, at mange voksne rammes af tvivlen om, hvorvidt søskende virkelig kan bære at gå ind i de snakke igen, hvis man nævner det. Men det svære bliver aldrig større af at blive italesat. Tværtimod kan det i den grad lette at dele det, som er svært at dele, med en, som har tid og lyst til at være tilstede. En som virkelig kan lytte og måske give et varmt kram.
Vi som voksne kan ikke regne med, at søskende kommer til os af sig selv for at dele sine tanker og følelser. Søskende suger til sig, de sanser og fanger både alt det sagte og alt det usagte. De læser forældres adfærd og har af og til forstået noget, men måske ikke altid den fulde sammenhæng.
Oplevelser eller blot sansninger i en familie med et barn med handicap kan forblive vanskelige indtryk hos søskende, og disse kan gennem barnets fantasi vokse sig til en større usikkerhed, end hvis det får at høre de reelle fakta om situationen.
Vi ved, at mange børn ikke deler deres tanker og følelser
med de voksne omkring dem, da børn ofte vil skåne forældrene for flere
bekymring. Dette kan blive grobund for en rigtig dårlig spiral, hvor både
søskende og de voksne "beskytter" hinanden med det udfald, at søskende bliver
ladt alene med sine tanker, følelser og oplevelser.
Derfor er der god mening
i for søskende at deltage på et søskendekursus, hvor der er masser af tid til
at fortælle og blive lyttet til. Derfor er vi kun glade for at høre Mikkels ord
”at det letter at dele det svære” siger gruppeleder John Quist Frandsen
afsluttende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar