At være storebror til en lillebror med ADHD og autisme er
ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror. Når Victor kommer hjem fra skole er det første han gør,
at lave et eftermiddagsskema til han lillebror. Victors lillebror hedder Niels,
har ADHD og autisme og er meget visuelt tænkende. Derfor bruger vi i min
familier meget skemaer og pictogrammer fortæller Victor. Generelt er vi gode
til at bruge korte præcise sætninger og sige det han skal og ikke det han ikke
må. Det var virkelig noget, som jeg skulle vænne mig til. Det at jeg hele tiden
skal tænke over, hvad jeg siger og hvordan jeg skal sige tingene. Jeg kan godt
se, at det hjælper min lillebror rigtig meget, men en gang imellem er det bare
irriterende. Da jeg deltog i Ådalskolens søskendekursus var det første gang jeg
var sammen med andre børn på min egen alder som også har søskende med et
handicap. Det var en fantastisk oplevelse og en øjenåbner for mig. Jeg lærte en
masse om ADHD og autisme og jeg fik nye kammerater. Jeg lærte blandt andet, at
jeg skal undgå at bruge ordet "ikke", så omformulerer jeg hellere
sætningen og fortæller min lillebror, hvad han skal gøre. De voksne på
søskendekurset fortalte, at hjernen ikke kan høre ordet "ikke". fx.
hvis jeg siger "Niels du skal ikke gå igennem vandpytten" så kan jeg
være sikker på at han gør det, men siger jeg "Niels du skal gå uden om
vandpytten" så går han pænt uden om. I min familie gælder det om at være 3
skridt foran hele tiden. Jo mere faste rammer og forudsiglighed jo bedre. Vi
fortæller altid, hvor lang tid der til, at der skal ske et eller andet. fx.
hvornår vi skal ud af døren, hvornår er det sengetid osv. den forudsiglighed
har min lillebror brug for. På den måde undgår vi nogle konflikter, hvis vi
bryder ind i et eller andet han er i gang med. At være storebror til en lillebror
med ADHD og autisme er ikke altid lutter lagkage, men han er min lillebror.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar